Kendte13. marts 2021

Maria Lucia tilbage efter barsel: Pause med Per

I garderoben på Det Ny Teater får den 37-årige musicalstjerne hver dag besøg af sin otte måneder gamle søn
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/maria_3.jpg
 (Foto: Gregers Overvad)

De skrå brædder er atter under Maria Lucia Heiberg Rosenbergs teatervante fødder.

Og efter sin barsel jonglerer musicalstjernen nu med både mor- og arbejdslivet på Det Ny Teater i København.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/maria_3_0.jpg
 (Foto: Det Ny Teater)

Musicalen “Waitress” er én af de senere års store Broadway-succeser, og den opføres på Det Ny Teater som det første teater i Skandinavien. (Foto: Det Ny Teater)

Skuespilleren og sangeren øver netop nu replikker og sange til musicalen “Waitress”, hvor hun har hovedrollen.

For otte måneder siden blev hun og hendes forlovede, den svenske sanger Albin Fredy Ljungqvist, forældre for første gang, da deres søn Per Fredy kom til verden.

– Jeg efterlader jo en del af mig selv derhjemme, når jeg tager på arbejde, siger Maria Lucia og smiler.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/maria_1_0.jpg
 (Foto: Gregers Overvad)

Lige nu prøver hun og resten af holdet på livet løs på musicalen, og de er klar til at holde premiere og spille for publikum, lige så snart Danmark åbner igen. (Foto: Gregers Overvad)

– Men Per er sammen med sin far, som er på barsel nu.

Jeg glæder mig over at se, hvordan deres forhold udvikler sig – og så kommer Per hver dag her på teatret i min pause og bliver ammet, fortæller Maria Lucia, da SE og HØR møder hende i garderoben på Det Ny Teater.

Lige om lidt begynder far Albin så på sit arbejde på Det Kgl. Teater, og så er det Marias mor, som passer den lille ny.

– Vi får det til at fungere, siger den stadig nybagte mor.

Lykke og sorg

I musicalen spiller hun rollen som Jenna, som bliver gravid, men er i tvivl om, om hun vil have barnet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/maria_2.png
 (Foto: Privat)

– Han har det dejligste grin, som er så hjerteligt. Jeg kan ikke lade være med at kilde ham – bare for at få forløst det hjertegrin, siger Maria Lucia om sønnen Per på otte måneder. (Foto: Privat)

Selv blev Maria Lucia ellevild, da hun fandt ud af, at hun ventede sig.

– Det var en lykkerus, som jeg tror er så svær at forklare. Det er det ultimative at kunne skabe et liv. Det er det mest kærlighedsfyldte i verden, fortæller hun.

Sønnen Per har sit navn efter Marias far, som gik bort i 2009.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/maria_6_1.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Navnefest før bryllup
Maria Lucia og Albin Fredy Ljungqvist, 39, er forlovede, men bryllupsfesten må vente. Først gælder det fejring af sønnen.
– Vi har stadig ikke sat en dato til brylluppet, men når det bliver, så bliver det på vores helt egen måde.
Først skal vi holde stor navngivningsfest og 1-års fødselsdag for Per. Så det er det, vi planlægger nu, røber Maria Lucia. (Foto: Mikael Rieck)

– Det er selvfølgelig ikke kun en lykkerus. Det at blive mor skaber jo også en masse bekymringer, og man håber, at alt går godt.

Det har også betydet, at jeg har tænkt på det at miste. Jeg har jo selv mistet min far, fortæller Maria, som aldrig har været i tvivl om, at hun skulle være mor en dag.

Slap tøjlerne

Men faktisk blev Maria Lucia først gravid, da hun fik bearbejdet den stress, hun gik rundt med i kroppen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/maria_4_0.jpg
 (Foto: Gregers Overvad)

Maria Lucia er tilbage på Det Ny Teater på Vesterbro i København, hvor musicalstjernen et hav af gange har spillet store roller gennem årene.
Denne gang gælder det musicalen “Waitress”. (Foto: Gregers Overvad)

– Jeg har altid troet, jeg skulle blive en lidt yngre mor, end jeg er endt med at blive.

Deromkring hvor jeg tænkte, at nu skulle det til at være, så døde min far, og der skete en masse andre ting i mit liv, som gjorde, at jeg ikke følte, jeg kunne være noget for nogen, erkender hun.

– Jeg havde brug for at forstå, hvad det var, jeg selv gennemgik, og det ville jeg ikke pådutte en kæreste, så jeg havde ikke en kæreste i mange år. Det udskød jo tingene i forhold til at blive mor, forklarer Maria.

Overvejede hjælp

– Jeg fik et kropsligt chok af at miste min far, og det chok havde jeg ikke fået bearbejdet. Det skabte nogle forsinkelser i min cyklus og i mit system, så det var faktisk heller ikke så nemt at blive gravid, da jeg så gerne ville være det.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/maria_5_0.jpg
 (Foto: Karsten Hagelund)

Marias karakter i musicalen er mesterbager af lækre tærter.
Derfor fik hun forleden et kursus i tærtebagning af selveste Mette Blomsterberg, 51. (Foto: Karsten Hagelund)

Vi har ikke fået hjælp til at blive gravide, men det var da ved at være oppe over. Vi overvejede det.

Jeg tror, min krop var overstresset af mange ting – af sorg, af arbejde og af et pres på kroppen, mener Maria Lucia.

Heldigvis er den 37-årige teaterstjerne god til at handle ud fra det, hendes krop fortæller hende, så hun tog affære.

– Jeg begyndte at spise anderledes og skruede lidt ned for min træning og tog lidt på igen. Jeg havde holdt mig selv i stramme tøjler, og dem løsnede jeg lidt, og det hjalp rigtig meget både i det mentale og kropslige, fortæller hun.

Sponsoreret indhold