Kendte30. september 2020

Mariah Carey afslører ALT i ny bog: Familie fra helvede

I sin nye selvbiografi "The Meaning of Mariah Carey" tager divaen i den grad bladet fra munden
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega570830_001.jpg
 Foto: MEGA

Hun har indspillet 15 albums og har haft flere nr. 1 singler end nogen anden.

Mariah Carey, 50, er en af verdens største sangerinder, men hendes liv har bestemt ikke altid været en dans på roser. Det afslører hun i sin nye selvbiografi "The Meaning of Mariah Carey", der udkom i går.

Den amerikanske avis The New York Times har forud for udgivelsen bragt en række uddrag fra bogen, og de tegner et billede af en yderst traumatisk barndom.

Artiklen fortsætter under billedet

I bogen fortæller Carey, at hun voksede op i et voldeligt hjem, hvor især broren var brutal over for moren. Hun fortæller om en episode, da hun var blot seks år, hvor hun blev nødt til at ringe efter hjælp, da hendes 10 år ældre storebror skubbede deres mor hårdt ind i en væg.

- Da jeg blev tumling, havde jeg udviklet en sans for, hvornår der var vold i luften, fortæller hun i sin selvbiografi og tilføjer:

- Det var som om, jeg kunne lugte regn, men jeg kunne fornemme, når et voksent menneskes skrig havde nået et leje, som betød, at jeg skulle skjule mig.

I det hele taget lyder det til, at Mariah Careys familie er familien fra helvede:

- Da jeg var 12 år gammel, gav min søster mig Valium, tilbød mig en lillefingernegl-størrelse kokain, gav mig tredjegradsforbrændinger og forsøgte et sælge mig til en pimp, afslører hun i bogen.

Hun fortæller også, at da hun blev verdenskendt, behandlede hendes mor og søskende hende som en "pengeautomat med en paryk på".

Sponsoreret indhold