Marianne Eihilt reagerer: "Du vil blive savnet"
Torsdag kom det frem, at den mangeårige "Vild med dans"-dommer og verdenmester i dans, Jens Werner, var gået bort i en alder af 59 år.
Det skete efter lang tids sygdom, hvilket familien oplyste til Ritzau.
Siden da er det væltet ind med sørgende reaktioner fra kollegaer og venner i branchen.
Og nu har "Vild med dans"-veteranen, Marianne Eihilt, der både har danset og være dommer på TV 2-programmet, altså også reageret på det tidlige dødsfald.
Det sker i et opslag på hendes Instagram-profil:
"Hvor jeg dog føler med Anette, Nikolai og Isabella. Alle mine kærlige tanker sendes I jeres retning - jeg ved, hvor meget I betød for Jens - I var hans ét og alt," skriver danseren i opslaget, som fortsætter:
"Jens tak for dansen, tak for dine mange velmenende ord, vores mange års tætte venskab og tusindvis af smil. Du vil blive savnet."
Langt fra den eneste
Marianne Eihilt er som sagt blot én blandt mange, som nu har sendt pæne ord i retningen af den afdøde Werner.
En af dem, som også har reageret på dødsfaldet er den tidligere "Vild med dans"-danser Mille Funk, som fortalte til SE og HØR, at Jens Werner bare "altid var glad".
Derudover har den nuværende profesionelle danser i TV 2-programmet, Karina Frimodt, også reageret på Jens Werners død. Hun fortalte til SE og HØR, at "ingen nogensinde ville glemme ham".
SE og HØR har også været i kontakt med Marianne Eihilt, men hun oplyser dog, at hun er på ferie med sin familie, og derfor henviser hun blot til sit opslag på Insatgram.