Kendte14. januar 2020

Marijanas nye hjem: Nørrebro-bolig

Den 37-årige filmstjerne Marijana Jankovic har købt lejlighed på Nørrebro.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/marijana_pg.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

Selv om Marijana Jankovic sidste år betroede SE og HØR, at hun havde fået en kæreste, så har den populære skuespiller valgt at købe lejlighed uden at få kærestens navn på skødet.

Den 37-årige serbiskfødte filmstjerne har investeret 4.650.000 kroner i en 1.-sals ejerbolig på Nørrebro.

Lejligheden var sat til salg for 4.995.000 kroner, så Jankovic sikrede sig et prisnedslag på 345.000 kroner.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/marijana_jankovic_lejlighed_noerre_alle_9_koebenhavn_googlemaps.jpg
 (Foto: Googlemaps)

Jankovics hjem ligger på 1. sal i denne ejendom fra 1888. (foto: Googlemaps)

Marijanas lejlighed er på 88 kvadratmeter. Boligen har sydvestvendt altan, og der er udsigt til en hyggelig baggård.

Den 166 centimeter høje brunette overtog lejligheden kort før jul, og hun bor nu få skridt fra øloasen Sankt Hans Torv.

Hun har tidligere boet i en andelslejlighed, som også ligger på Nørrebro – dog knap så centralt som hendes nye hjem.

Marijana Jankovic medvirkede i 2019 i tv-serierne "Fred til lands" samt tredje sæson af "Bedrag".

Sponsoreret indhold