Kendte22. januar 2023

Markus Grigo: - Jeg skammede mig helt vildt over, at min far tæskede mig

Kendisbageren fortæller åbent om et traume, han har gemt væk i mange år
Markus Grigo arbejder lige for tiden som teknolog, når han ikke står i bageteltet i "Den store bagedyst".
Markus Grigo arbejder lige for tiden som teknolog, når han ikke står i bageteltet i "Den store bagedyst".
 Foto: Niels Hougaard

Et sår har blødt i mange år, og TV-bageren Markus Grigo har gemt det langt væk fra offentligheden under et plaster.

Men nu river han det af og viser det frem til omverden.

Igennem hele sin barndom har han fået tæsk af sin far. Både fysisk og psykisk.

Og han har følt en kæmpe skam over at fortælle det til offentligheden.

Men det hører op nu i et længere interview, han har lavet med Euroman.

- Jeg skammede mig helt vildt over, at min far tæskede mig. Og det var der absolut ingen, der skulle vide. Min storebror og jeg overvejede ofte, hvad vi kunne gøre for at stoppe ham, men vi overvejede aldrig at ringe til nogen og spørge om hjælp. Aldrig.

"Den store bagedyst" havde sin premiere i 2012 på dansk TV.
"Den store bagedyst" havde sin premiere i 2012 på dansk TV.
 Foto: Carsten Mol

De greb aldrig knoglen for at få hjælp. Men tæskene har været så voldsomme, at de dengang overvejede at slå deres egen far ihjel.

Og tilbage i 2020 udgav Markus Grigo bogen "Under nålen", der handler om hans mange tatoveringer.

Her fortalte han, at han ser frem til sin fars død.

Markus Grigo er kendt for sit blide og smilende ydre, når han tordner frem i stuerne i det vanvittige populære program: "Den store bagedyst".

Her vurderer, smager og kritiserer han en masse amatør-bageres håndværk.

Han er født i Tyskland og flyttede til Danmark i 1991 med sin kone, som er dansker.

Sponsoreret indhold