Kendte4. april 2022

Martin Brygmann er med i "Toppen af poppen"

De sidste to deltagere i denne omgang af "Toppen af poppen" er netop offentliggjort.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Vi skal ud i det blå kun med klipklapper på … kommer garanteret til at lyde, når ”Toppen af Poppen” løber over skærmen til efteråret.

De sidste to deltagere af dette års sangprogram er netop offentliggjort. TV 2 skriver i en pressemeddelelse, at Martin Brygmann og Iris Gold er med ombord.

  • - Jeg har ventet i mange år på at blive spurgt. Endelig spørger "Toppen af poppen", om jeg vil være med, for jeg er nemlig sangskriver, og det er der ikke så mange, der er klar over, og derfor synes jeg, at det er en fin lejlighed til at fortælle, at jeg faktisk også spiller musik. Jeg har knap 400 titler inde hos coda. Så jeg er sangskriver og vil passe perfekt ind i det program, siger ”Det brune punktum”-stjernen i pressemeddelelsen.

Selv om han musikalsk er kendt fra ”Det brune punktum” og ”Lex og klatten”, så lover Martin Brygmann, at han behandler de andre kunstneres sange med stor respekt.

- Jeg har forberedt mig ved at lave nogle, synes jeg selv, rigtige gode versioner af de andres sange, og så vil jeg gøre mit bedste for at lave nogle ikke satiriske versioner af dem. Jeg tager sangene meget alvorlig, og så må humoren blomstre i den mellemliggende tid om dagen og rundt om bordet, lyder det fra Brygmann, som altså også skal høre sine ørehængere gengivet af Nicklas Sahl, Kira Skov, Steen Jørgensen og co.

https://imgix.seoghoer.dk/toppen.jpg
 Per Arnesen/TV 2

- Jeg forventer at blive inspireret og overrasket. At møde en masse nye mennesker, som man ellers kun har set i TV eller hilst på rundt på festivalerne, siger Iris Gold. (Foto: Per Arnesen/TV 2)

”Lover of my own”-sangerinden Iris Gold glæder sig også til at tilbringe en uge i musikalsk selskab.

- Det er en sjov udfordring at møde en masse nye mennesker og give mine bud på deres sange. Det er en stor ære at være med og hylde musikken. Jeg vil selv udforske andre genrer og prøve mig af. Her fik jeg blandt andet muligheden for at synge på dansk, som jeg synes er utrolig spændende.

Sangerinden har allerede haft arbejdshandskerne på og haft de andres sange gennem vridemaskinen.

  • - Jeg har øvet min som en sindssyg, fordi jeg har svært ved at lære nye tekster, så jeg også har overskud til at performe og give sangene mit personlige præg. Og så har jeg set YouTube-videoer fra tidligere år, siger hun.

Sponsoreret indhold