Martin Hedegaard bruger millioner på ny bolig

LÆS OGSÅ: Revser Go' Aften Live: Det mest fucking akavede nogensinde
Martin Hedegaard, der i 2008 blev kendt som den første vinder af "X Factor" og senere som forsanger i bandet Saveus, har fået ny adresse.
Af Tinglysningen fremgår det i hvert fald, at musikeren har smidt et millionbeløb en stuelejlighed i Brønshøj.
Nærmere bestemt har Martin Hedegaard givet 5.050.000 kroner for stueetagen i en flerfamiliesejendom, der er bygget tilbage i 1914.
Her får sangfuglen 92 kvadratmeter og tre værelser at boltre sig på samt en tilhørende 521 kvadratmeter stor grund.
Om kæresten Benedicte rykker med Martin Hedegaard ind i de nye gemakker, er ikke til at sige med sikkerhed, men parret har da tidligere fortalt SE og HØR, at de har boet sammen i flere år.
Syv år efter Martin Hedegaard havde taget Danmark med storm i "X Factor", tog karrieren igen alvor fart, da han debuterede med sit musikalske projekt Saveus ved P3 Guld-uddelingen i DR Koncerthuset.
Siden da er det blevet til et hav af hits såsom "Verden vågner", "Levitate me" og "Himalaya".
Og i 2018 åbnede Saveus Orange Scene på Roskilde Festival.