Kendte6. august 2022

Martin Hedegaard revser Go' Aften Live: Det mest fucking akavede jeg nogensinde har været med i

Forsangeren i bandet Saveus er alt andet en tilfreds med “et ægte tåkrummende rigtig ubehageligt lorteinterview”, som han selv udtrykker det.
Saveus har både optrådt på Roskilde Festival, Smukfest og på Tinderbox i år. nbsp;
Saveus har både optrådt på Roskilde Festival, Smukfest og på Tinderbox i år.
 Foto: Helle Arensbak/Ritzau Scanpix

Onsdag aften optrådte Saveus på Bøgescenen på Smukfest foran 40.000.

Koncerten gik i sig selv fint, men dagen derpå, da forsanger og producerer for bandet, Martin Hedegaard, skulle i Go' Aften Live og tale om sin optræden og sin nye single, var fokus faktisk mere på en anden kunstner end den tidligere X-Factor-vinder.

For værten Janni Pedersen nævnte Justin Bieber et utal af gange under interviewet med Martin Hedegaard, der efterfølgende har lagt en video op på TikTok, hvor han ikke lægger skjul på, at han synes, interviewet var noget værre rod.

– Det I skal se nu, det er muligvis det mest fucking akavede interview, jeg nogensinde har været med i, starter musikeren med at sige i videoen, der blev postet fredag aften.

– Det var på smukfest i onsdags (det var retteligt torsdag, red.), dagen efter vi havde spillet der. Jeg skulle i Go Aften Danmark og snakke om Rainman, vores nye single, og koncerten på smukfest.

– Det endte med at være et ægte tåkrummende rigtig ubehageligt lorteinterview. Det er det du skal se nu. Det bliver ikke rart. Det bliver sjovt, men ikke rart, slutter Martin Hedegaard, før man ser et udpluk af de spørgsmål, han fik fra værten Janni Pedersen.

I skrivende stund er videoen set af 100.000 mennesker.

Alt er godt imellem os

Justin Bieber spillede rigtig nok to timer senere på den samme scene, hvor Saveus optrådte onsdag aften.

Det bliver nævnt mere end én gang, da Janni Pedersen bliver ved med at nævne, at Saveus varmede op til Bieber.

Helt komisk bliver det, da værten under interviewet tror, der kommer et billede op fra Savues’ koncert, før et billede af Justin Bieber popper op på tv-skærmen.

SE og HØR har været kontakt med Janni Pedersen, der ikke ønsker at knytte en kommentar til interviewet.

Hun oplyser dog, at hun har været i kontakt med Martin Hedegaard, og at alt er godt imellem dem.

Sponsoreret indhold