Kendte6 timer siden

Martin Jensen blev hemmeligt gift i april: – Jeg har lovet, at jeg ikke må sige noget

Den danske dj har ikke afsløret mange detaljer om det hemmelige bryllup, og det er der en god grund til, da konen ikke ønsker en plads i rampelyset
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
I april blev Martin Jensen ud af det blå gift med Manal Naffah. Da SE og HØR møder ham på den røde løber onsdag aften er han dog ikke meget for at røbe flere detaljer om brylluppet. Han har nemlig lavet en aftale med konen.
 Video: Gregers Overvad/Journalist: Nicklas Lagerstorf

LÆS OGSÅ: Dj Martin Jensen bruger eget bryllup i reklamevideo

På en lørdag i april i år delte Martin Jensen flere Instagram-storys, som unægtelig lignede, at han var blevet gift.

Og den var også god nok, kunne han fortælle til SE og HØR.

Et halvt år senere er det dog ikke fordi, at den tidligere ”X Factor”-dommer har delt mange detaljer om brylluppet og bryllupsrejsen.

På de røde løbere har Martin Jensen heller ikke været et ansigt, man har set ofte i løbet af det sidste halve år.

Onsdag aften er han dog til gallapremieren på ”Venom: The Last Dance”, og her sætter han lidt ord på det pludselige bryllup.

- Det var også hyggeligt. Jeg er jo stadig gift siger Martin Jensen med et smil til SE og HØR og peger på ringen.

Og konen, Manal Naffah, som officielt flyttede ind i Martin Jensens lejlighed knap to måneder efter brylluppet, har lavet en aftale med dj’en, og derfor vil han endnu ikke røbe mange flere detaljer fra parrets store dag.

- Jeg har lovet, at jeg ikke rigtig må sige noget. Hun vil gerne være lidt privat.

For Martin Jensen er det da også et plus, at konen ikke har brug for at være i centrum i medierne.

- Det er rart, at man er gift, fordi man er gift, og ikke fordi man er Martin Jensen.

På musikfronten er der også nyheder på vej.

I weekenden har den nu gifte dj været i Amsterdam og Istanbul, og som det ser ud nu, har han 18 singler klar til udgivelse.

Du kan se hele interviewet med Martin Jensen i videoen øverst i artiklen.

Sponsoreret indhold