Martin Jensen har igen fundet kærligheden: Ny kæreste
Martin Jensen er en ombejlet herre.
DJ’en fra Jylland har i hvert fald ikke problemer med at lokke kvindeligt selskab til, og nu har amors pil endnu en gang ramt eks-”X Factor”-dommeren.
Pladevenderen er forelsket, og pigen hedder Catharina Hoffmann. Det afslører parret selv på Instagram – sådan indirekte i hvert fald.
Parret har været sammen i over en måned, for bladrer man lidt i billederne på Catharinas profil, dukker Martin Jensen op i billederne fra hendes to seneste ferier.
I midten af juli boltrede det nyforelskede par sig på Maldiverne. Bladrer du i billederne i opslaget herunder, dukker DJ'en op.
Senere samme måned besøger de Dubai, hvor Martin igen optræder på Catharinas instagram-profil.
Den rapkæftede DJ har tidligere været på Maldiverne på romantisk get away. Det her nemlig her han i december 2020 faldt på knæ og friede til sin daværende kæreste og stylist Natasha Samsara Thompson.
Forlovelsen holdt dog kun til maj året efter, hvor parret gik fra hinanden.
- Jeg tror bare lidt, vi er to forskellige steder i vores liv lige nu. Hun er flyttet til Danmark, og det kan godt være svært, når man forlader alle sine venner og sin familie. Og vi kan ikke få lov til at rejse, sagde han dengang til Ekstra Bladet og understregede:
- Så der er ingen sure miner imellem os eller noget som helst. Alt er så fint, men det er bare ikke det, det skal være.
Blot et par måneder senere – nærmere betegnet i juli – kunne Martin Jensen nu vise sin nye kæreste Cassandra Greve frem.
I marts i år brød de to også med hinanden.
- Efter et virkelig fantastisk halvt år har vi besluttet at gå fra hinanden. Det har været en dejlig tid, men nu har vi erkendt at vi skal videre hver for sig," skriver Martin Jensen.
Og videre er han nu kommet. Sammen med Catharina Hoffmann.
SE og HØR arbejder i skrivende stund på at få en kommentar fra DJ’en.