Kendte5 timer siden

Martin Johannes Larsen afslører: Julen er i fare

Tv-lusen har sat sin egen jul på højkant i en bedre sags tjeneste
Martin Johannes Larsen har sat sin egen juleaften på højkant for andres skyld.
Martin Johannes Larsen har sat sin egen juleaften på højkant for andres skyld.
 Foto: Hanne Juul

LÆS OGSÅ: Går nye veje

For få år siden anede ingen, hvem Martin Johannes Larsen var.

Nu er han kommet godt og grundigt ind i de danske stuer blandt andet for sin rolle som vært på ”Vild med dans” og ”Forræder – Ukendt grund”.

Og nu bruger han sin kendisstatus for at hjælpe andre.

For han har nemlig sat sin egen jul på højkant i en bedre sags tjeneste.

Det skriver BILLED-BLADET.

Han har lavet et væddemål, som lyder, at hvis han ikke når at indsamle en halv million kroner til Røde Kors inden juleaften, så kommer han ikke selv til at fejre jul.

Det lyder radikalt, men det er altså virkeligheden.

- Lige nu sidder der rekordmange børnefamilier rundt om i Danmark, som har ondt i maven over, hvordan de skal have råd til at holde jul, forklarer Martin Johannes Larsen til BILLED-BLADET og fortsætter:

- Jeg har sat min juleaften på højkant. Hvis jeg ikke samler en halv million kroner ind i løbet af december, kommer jeg ikke hjem til jul. Han beholder mine bilnøgler, mine forældres nøgler og mit rejsekort, hvis jeg ikke samler en halv million kroner ind. Vi har endda lavet en kontrakt, fortæller Martin Johannes Larsen om aftalen med Røde Kors.

Men mon ikke, han kommer til at holde jul på Fyn, hvor han er fra.

For BILLED-BLADET skriver, at han medvirkede i ”Go’ morgen Danmark” i går, søndag, og her fortalte han, at der allerede var indsamlet 475.000 kroner.

Det betyder, at der kun mangler 25.000 kroner, før Martin Johannes Larsen kan fejre jul med sine kære.

Det er ikke første gang, Johannes Larsen har samlet ind for Røde Kors i forbindelse med julen.

Sidste år gjorde han det også, og her indtjente han 451.130 kroner.

Sponsoreret indhold