Kendte4. november 2024

Martin Johannes Larsen i stort skifte: Går nye veje

Alt, hvad Martin Johannes Larsen rører ved, bliver til guld. Nu ændrer Fyns for tiden største hot shot ved en af sine helt store succeser
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Martin Johannes Larsen er i gang med at gro et imponerende skæg. Det fortæller han om i interviewet her i videoen!
 Video: Dan Mariegaard

LÆS OGSÅ! MARTIN GIVER SVARER: "FORRÆDER" ELLER "VILD MED DANS"?

Dansk showbiz har fået en ny guldkalv, og han hedder Martin Johannes Larsen.

Lige nu er den fynske favorit i front på to af de største underholdningsbaskere, som florerer i flimmerkassen.

Værtschefen fra "Vild med dans" og "Forræder" ligger ikke på den lade side, og udover sine utallige tv-optrædener har lattersprederen også sin podcast "En dag tilbage". Den får nu nyt liv.

I et samarbejde med podcastfirmaet Acast skal Martin fortsat have en kendt gæst i stolen på ugentlig basis, hvor de skal finde frem til, hvad den givne kendis ville lave på sin sidste på planeten Jorden.

Dog kommer der en ændring. Celebre personer som Mads Langer, Neel Rønholt og Lars Hjortshøj optager nemlig endnu et afsnit hos hr. Larsen. Ugens anden episode kommer til at hedder "Efterlivet"

Vild med dans
Ændringer er Martin Johannes Larsen god til. Det har han bevist i denne sæson af "Vild med dans", hvor han blandt andet har skullet vænne sig til sin nye medvært Cilia Trappaud.
 Foto: Hanne Juul

Her "får gæsten mulighed for at se tilbage på hele sin livsrejse. De genovervejer vigtige valg, genoplever skelsættende øjeblikke og deler de øjeblikke, de er mest stolte af", røber Acast.

Den store ændring ser Martin frem imod med stor glæde. Samtidig roser han sin nye partner.

- Jeg valgte Acast som partner, fordi de tilbyder god rådgivning om indhold og lydproduktion, hvilket jeg sætter stor pris på, da jeg ikke selv er ekspert, siger "Vild med dans"-bossen og uddyber:

- Jeg nyder bare at være vært og tale med interessante mennesker om deres sidste dag, og Acast tager sig af alle trends og data for mig. På den måde kan jeg fokusere på det sjove og kreative.

Det første afsnit af det reformerede "En dag tilbage" og nyskabelsen "Efterlivet" kan høres allerede i morgen.

Sponsoreret indhold