Kendte25. april 2022

Mascha Vang efter operationen: Jeg var virkelig glad for min barm

Selvbrunerdronningen melder alt godt fra sygesengen oven på brystoperationen
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Influencer Mascha Vang har været en tur på operationsbordet for at få skiftet et sæt gamle implantater.

Tidligere på dagen hyldede hun sine gamle bryster på Instagram og takkede dem for 12 års tro tjeneste.

Over for SE og HØR understreger hun da også efter operationen, at det omfattende servicetjek på frontpartiet da heller ikke skyldes utilfredshed – snarere tværtimod.

- Mine implantater var 12 år gamle og trængte til udskiftning. Jeg kan bedre lide at forebygge end fikse, så selv om jeg var virkelig glad for min barm, valgte jeg nu at få et implantat med en anden profil og en lille smule fylde med brug af mit eget fedt, skriver hun direkte fra sygesengen i Frederikssund, hvor hun har fået foretaget indgrebet.

- Ikke fordi jeg var utilfreds med størrelsen, men for at udfylde hulrummet som tyngdekraften har været lidt gavmild med, forklarer hun videre.

Mascha har dermed været forudseende, så hun ikke risikerer at skulle under kniven igen om et par år for at få foretaget et endnu større indgreb.

- Hvis jeg ventede, ville et brystløft om nogle år klæde mig, men det har jeg ikke tidligere haft brug for og har det heller ikke nu. Så ved at få foretaget denne justering nu, udskyder jeg et eventuelt brystløft.

De næste seks uger er det frække undertøj skiftet ud med en støttende sports-bh, mens den står på hvile uden de store fysiske udfoldelser, mens kroppen heler.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/mascha_vang_om_bryllupsplaner.jpg
 (Foto: Martin Høien)

Den barmfagre influencer har det godt oven på brystoperationen, fortæller hun til SE og HØR (Foto: Martin Høien)

Brugte børneopsparingen

I sin bog ”Mascha” har hun tidligere beskrevet, hvordan hendes første implantater, som hun gav 21.500 kroner for, har betalt sig selv adskillige gange.

Det var musikvideoen til TLC-sangen ”Unpretty”, der fik den dengang 20-årige Mascha til at gribe knoglen og gøre noget ved de store drømme om at indtage mandemagasinforsiderne.

- Efter at have set videoen slog jeg op i telefonbolgen – I know, det er 100 år siden nærmest – og ringede til en plastikkirurg i Aarhus og bestilte en tid til at få lavet større bryster, og så brugte jeg min børneopsparing på det.

Pengene var godt givet ud, for Mascha indtog derefter den ene forside efter den anden og fik dermed indfriet drømmen om at blive forsidebabe – og den karriere åbnede desuden dørene til Playboy Mansions fester, som unge Mascha sukkede efter at være med.

Sponsoreret indhold