Mascha Vang gør det klart: - Hvis vi ikke var blevet gift, var vi ikke blevet sammen
Mange kvinder benytter sig af en gelinde taktik, når de gerne vil giftes. Små frø bliver sået og små hints falder hist og her i håb om, at deres store kærlighed på et tidspunkt falder på knæ.
Men Mascha Vang er en kvinde, der ved hvad hun vil, og hun lægger ikke fingre imellem.
Derfor vidste hendes mand Troels Vang også, hvis han ville have en fremtid med influencerbaben, så kostede det en tur på knæ.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Det afslører hun i et interview med Panayotis Bridal, som kreerede hendes tre brudekjoler til den store dag.
- Jeg har været åben omkring, at hvis ikke vi med tiden skulle giftes, så havde jeg ikke tænkt mig at gå og vente i en evighed på det. Så der var en vis udløbsdato, fortæller hun i udsendelsen, som du kan se i sin fulde længde herunder:
Her gør hun det også klart, at hun havde taget konsekvensen, hvis ikke Troels havde gjort frøken Vang til fru.
- Hvis ikke vi var blevet gift, var vi heller ikke blevet sammen. Det ville være for useriøst for mig på længere sigt.
Artiklen fortsætter under billedet ...
For Mascha er ægteskabet ikke reduceret til en vielsesattest – eller et stykke papir, man har på hinanden. Der er i hendes optik kæmpe forskel på at være kærester, forlovet og gift.
- Som jeg sagde til Troels ”Det er først nu, jeg tager det her seriøst”, siger hun og slår sin høje velkendte latter op.
- Forlovet det er jo fint nok. Men det betyder sindssygt meget at blive gift. Det er en helt anden dimension. Jeg har jo også et barn med en anden, som jeg ikke har været gift med. Og folk siger ”det er jo en større og vigtigere ting”.
Men det er Mascha ikke enig i.
- Du kan få børn med hvem som helst på en aften, ik`, siger hun og griner igen.
- Det er simpelt hen at sige ja til det fælles liv sammen og siger ja til det sammenhold og den kærlighed og det bånd. For mig er det en større dimension af det.
Artiklen fortsætter under billedet ...
I interviewet fortæller hun desuden, at hun ikke jublende sprang op fra stolen og udbasunerede et højt og rungende ja, da Troels spurgte, om hun ville gifte sig med ham, men faktisk lige tog et øjeblik til at tænke sig om.
Hun endte som bekendt med at svare ja. Og den 2. august blev de to smedet sammen ved et overdådigt slotsbryllup i Nyborg på Fyn.