Kendte29. oktober 2021

Maschas smukke gestus: Danser for veninde

Bloggerens optræden på fredag i “Vild med dans” bliver dedikeret til afdøde Anne Bech
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Fredag bliver en svær omgang for Mascha Vang, 42, for når “Vild med dans” går i gang, skal hun ikke kun koncentrere sig om trinnene. Hun skal også forsøge at holde tårerne tilbage.

Dansen vil hun nemlig dedikere til sin veninde, fitnessguruen Anne Bech, der døde af kræft i begyndelsen af året.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mascha_2.jpg
 (Foto: Michael Medgyesi)

Mascha Vang var hjerteveninde med Anne Bech, som døde i februar i år. (Foto: Michael Medgyesi)

– Temaet er “moderne”, hvor man danser i bare tæer. Jeg ved slet ikke, hvordan jeg skal kunne være i det, for det er så voldsomt. Jeg bliver nok helt opløst, fordi jeg dedikerer den til hende, siger Mascha til SE og HØR.

Gråden presser på

Det vil i så fald ikke være første gang, at tårerne triller i dansekonkurrencen.

– Jeg har tidligere danset, hvor jeg blev så rørt, at jeg tænkte, at jeg ikke måtte begynde at græde, for så kan jeg ikke se, hvor jeg danser. Jeg har grædt mere på skærmen de sidste par uger, end min kæreste har set mig græde, for det plejer jeg ikke at gøre, fortæller hun.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/mascha_1_3.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

På fredag må Thomas Evers Poulsen støtte Mascha, når følelserne sikkert overvælder hende. (Foto: Kaspar Wenstrup)

Med Anne i baghovedet bliver det formentlig umuligt for Mascha at holde følelserne under kontrol.

Læs også det store interview med Mascha i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.

Sponsoreret indhold