Kendte1. maj 2023

"Masterchef"-dommer Jock Zonfrillo fundet død

Kokken Jock Zonfrillo og dommer i det australske "Masterchef" er gået bort
Jock Zonfrillo blev fundet død natten til mandag. 
Jock Zonfrillo blev fundet død natten til mandag.
 Foto: Instagram

Den skottiske kok og dommer i den australske udgave af "Masterchef" Jock Zonfrillo er gået bort i en alder af blot 46 år.

Det skriver flere internationale medier, heriblandt australske News.

Hans pludselige død skete natten til mandag, og dødsårsagen er endnu ikke fastlagt.

Ifølge det lokale politi er der indtil videre ingen mistanke om, at der skulle være sket en forbrydelse.

Jock Zonfrillo, der er født i Skotland, flyttede til Australien i 1999, hvor han lige siden har haft en glorværdig karriere som kok.

I 2019 blev han dommer i "Masterchef", hvor han blandt andre har arbejdet sammen med både Gordon Ramsay og Jamie Oliver. Og begge kokke er da også dybt berørte over den tragiske nyhed.

- Trist over den ulykkelige nyhed om Jock Zonfrillos død. Jeg nød virkelig den tid, som vi tilbragte sammen på Masterchef i Australien. Jeg sender al min kærlighed til Lauren og familien i denne svære tid, skriver Gordon Ramsay på Twitter.

- Jeg er i total chok over at vågne op til nyheden om Jock Zonfrillos død. Vi havde den bedste tid, da vi arbejdede sammen på dette års Masterchef, lyder det fra Jamie Oliver på Instagram.

Jock Zonfrillo efterlader sig sin kone, Lauren Fried, og sine fire børn

Sponsoreret indhold