"Matador"-stjerne død

Niels Martin Carlsen, der spillede karakteren Daniel Skjern i "Matador", er gået bort i en alder af 69 år.
Skuespilleren døde uventet 27. maj og blev bisat fredag 19. juni.
Det skriver Her & Nu (link fjernet), som har været i kontakt med familien.
De ønsker ikke henvendelser fra medierne.
led af sceneskræk
Skuespilleren var uddannet fra Statens Teaterskole 1975-1978.
Niels Martin Carlsens ellers lovende karriere fik en brat ende i 1989, da han led af en for voldsom sceneskræk til at kunne klare arbejdet.
- Jeg frygtede, at jeg ikke kunne huske replikkerne, og kom pludselig til at tvivle på, om jeg kunne gennemføre rollen. Så jeg gik ned med flaget, sagde han i 2007 til SE og HØR.
I stedet begyndte skuespilleren at køre selvstændigt taxa. Det blev dog til mindre roller ved siden af jobbet som vognmand.
- Så længe der er tale om korte engagementer, går det fint. Problemet opstår med mammutforestillinger, hvor der skal spilles aften efter aften i én uendelighed. I de tilfælde kan det gå galt for mig, sagde han til SE og HØR.