Mathilde Beuschau afslører: Begynder i fertilitetsbehandling nu
LÆS OGSÅ: Efter 14 år: De er blevet skilt
For lidt mere end en uge siden skrev en ærlig og sårbar Mathilde Beuschau, at hun har svært ved at blive gravid.
”Årgang 0”-stjernen var få dage efter til lægen for at tale om fertilitetsbehandling, og her endte hun og kæresten med at få en henvisning.
På Instagram fortæller tv-kendissen onsdag, at de har været forbi en fertilitetsklinik, og her fik de besvaret alle deres 1000 spørgsmål.
- Vi skal have en ICSI-behandling, som er en form for reagensglasbehandling. I den kommende tid skal vi derfor ofte ind og ud af klinikken for at gennemgå de forskellige trin, som blodprøver, rensning, ægudtagning, oplægning af æg osv. Der kommer til at ske en hel del!
Men på trods af henvisningen fra lægen kan Mathilde og Benjamin ende med at skulle vente helt op til 10-12 måneder, før de kan få lov til at begynde behandlingen.
Derfor har de valgt selv at spæde til, så de kan undgå den lange ventetid.
- Derfor har vi besluttet at betale selv, så vi kan starte behandlingen allerede nu!
Næste skridt for parret er en prøve fra Benjamin, og derefter skal Mathilde ind til udrensning.
- Alt i alt har det været en dejlig dag, men også en dag fyldt med mange følelser og tanker.
- Jeg endte også med at græde i bilen på vej hjem. Det er hårdt, men forhåbentlig fører det til noget rigtig godt, slutter Mathilde Beuschau sit opslag af med.