Matilde Trobeck i stor sorg: Har fået en abort
Lørdag var en yderst trist dag for influencer Matilde Trobeck og hendes kæreste.
Håbet om et barn nummer tre blev nemlig slukket på ny.
Det fortæller hun i et opslag på Instagram.
– I går fik jeg en kirurgisk abort. Vi er helt chokerede og i sorg, skriver hun.
Matilde Trobeck har tidligere været åben om, at hun har fået flere spontane aborter.
I januar fortalte hun til ALT.dk, at hun har spontant aborteret hele fem gange.
Hun har også delt flere opslag på Instagram, hvor hun fortæller, at kæresten og hende forsøgte at blive gravide.
Det blev de.
På trist vis holdt det på ny ikke.
– Vi så dit lille fine hjerte slå. Nu banker dit hjerte ikke længere. Det gik i stå og vi ved ikke hvorfor, men nu er du væk, tilføjer hun.
Matilde Trobeck har i forvejen to børn.