Kendte24. september 2021

A. Matthesen har svaret: Sådan får du det perfekte parforhold

Der er en ny livsstilsguru i byen, og han har løsningen på alle dine problemer
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Smider din kæreste sine sure sokker alle andre steder end i vasketøjskurven? Er I uenige om, hvorvidt opvask skal stå i blød eller skylles af med det samme, og er du den eneste, eller går du og din bedre halvdel generelt bare hinanden på nerverne? Så fortvivl ej.

Den anerkendte livsstilcoach A. Matthesen har skrevet en bog – en slags genvejsguide til det lykkelige liv med titlen ”Livsstil er en livsstil”, som tager alskens problemer under kærlig behandling.

SE og HØR har fået ham til at zoome ind på kærligheden og give sine tre bedste råd til et harmonisk parforhold i fred og fordragelighed.

- Nogle gode pointers til at være i et perfekt parforhold, det er at stå fast på sig selv. Vise, hvem man er. Tydeligt! Man siger ”hertil – her går mine grænser”. Når man så har sagt alt det, så går man i flyverskjul og lader hende tage over. Det er man bedste tjent med, lyder rådet, som mest henvender sig til mændene.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/anders_matthesen_-_anden_2.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

A. Matthesen er fyldt med gode råd! Foto: Kaspar Wenstrup

I A. Matthesens optik er det bedste at lade kvinderne tage styringen i hverdagen og så lige markere sig engang i mellem, når det bliver nødvendigt.

- Man kan jo sagtens tage et liv fuld af kampe med ”det bestemmer jeg, og nu vil jeg sådan og sådan”, men hvis man lige råber en gang om året ”husk, det er mig, der bestemmer. Sådan bliver det. Dertil og ikke længere”. Så får man det ligesom ud af sit system. Og så kan man ligesom lade hende styre den latterlige sofa og de der visne buketter og alt det andet, som ligesom også er hendes domæne. Så kan man hygge sig i sin kælder. Indrette sig hyggeligt der med et neonskilt og nogle ølspejle. Det er der aldrig nogen, der er kommet til skade af, siger den fra den fraskilte amatørsexolog og fortsætter:

- Det var de to ben til et parforhold. Og det sidste er: se en masse porno på nettet. Det er det sidste. Så det er de tre ting: træd i karakter, træk dig tilbage og se en masse porno.

Porno har været udskældt af mange for at give et forvrænget billede af sex, men der går A. Matthesen mod strømmen og erklærer sig uenig.

- Det er en god inspiration til parforholdet. Der er mange, der synes, at det er en dårlig ting – det er det ikke. Se på nogle fagfolk. Nogle, der er gode til det, så man opper sig selv og øver sig. Og der er mange sexologer, der siger, sex er jo ikke, som man ser det i pornofilm. Det er, fordi folk ikke gider øve sig. Gør det ordentligt. Se noget porno i stedet for at læse de der kærlighedsromaner med tanker og følelser. Det mudrer. Det ødelægger parforholdet, slår han fast.

Sponsoreret indhold