Matthew Perry afslører: Sådan overtalte han Julia Roberts til at være med i “Venner”
LÆS OGSÅ: Efter svært misbrug: SÅ dyrt var det for Matthew Perry at komme på ret køl
For første gang sætter Hollywoodstjernen Matthew Perry, 53, i disse dage ord på sin fortid, der indebærer alt fra et enormt svært misbrug af piller og alkohol, men også hans ellers hemmelighedsfulde kærlighedsliv.
Et kærlighedsliv, der blandt andet rummer en hed romance med skuespillerinden Julia Roberts, der medvirkede i et afsnit af hitserien “Venner” i 1995, hvor Perry spillede rollen som Chandler Bing.
Det fortæller han nu i forbindelse med udgivelsen af hans bog “Friends, Lovers and the Big Terrible Thing”, der udkommer i starten af november.
Han afslører desuden, at den i dag 54-årige skuespillerinde kun takkede ja til at medvirke, hvis hendes historie skulle udspille sammen med Matthew Perry.
Det skriver The Sun.
Derfor blev Perry faktisk bedt om at række ud til Roberts for at overtale hende til at være med.
– Jeg skulle simpelthen gøre hende blød i knæene. Og jeg ville gerne være lidt flirtende. Så jeg sendte hende tre dusin røde roser og et kort, hvor der stod: “Det eneste, der er mere ophidsende end tanken om, at du måske vil være med i serien er, at jeg nu har en undskyldning for at sende dig blomster”, skriver han og fortsætter:
– Hendes svar var så, at hvis jeg formåede at forklare kvantefysik for hende på en tilstrækkelig måde, så ville hun sige ja til at være med.
Så dagen efter sendte stjernen hende et dokument, hvor han havde beskrevet netop dette.
– Og Julia takkede ikke bare ja til at være med, hun sendte mig også en gave: Bagels – mange, mange bagels.
Hed romance
Perry forklarer videre, hvordan de to derefter fortsatte med at sende saftige beskeder frem og tilbage til hinanden hver dag via fax i godt og vel tre måneder, inden Roberts dukkede op hjemme hos Perry.
Hollywoodstjernen beskriver, hvordan de to endte med at udveksle flere hundrede beskeder, og at de nok skrev sammen tre-fire gange i løbet af dagen.
– Der var nogle aftener, hvor jeg var til en fest, og jeg flirtede måske med en attraktiv kvinde, men hvor jeg så sørgede for at slutte samtalen hurtigt, så jeg kunne skynde mig hjem for at se, om jeg havde fået en ny fax. Ni ud af ti gange havde jeg.
Pludseligt en morgen stod der på papiret, at Perry skulle ringe til Roberts, og lørdagen efter bankede det pludseligt på døren. Udenfor stod Roberts, og i dag husker Hollywoodstjernen tilbage på, hvordan han ikke kun lukkede Roberts ind ad døren den dag, men også ind i hans hjerte.
De to begyndte kort efter at date, og var altså allerede et solidt par, inden optagelserne til det famøse “Venner”-afsnit blev optaget.
Julia Roberts fik endda lokket Perry med på sit private fly for at vise ham sit gemmested i New Mexico, hvor de to fejrede nytårsaften 1996, og han mødte hendes familie.
Usikkerheden sejrede
Men to måneder senere, droppede han hende.
– At date Julia Roberts blev for meget for mig. Jeg bekymrede mig konstant om, at hun ville slå op med med. Jeg kunne aldrig være nok. Jeg var knækket, ikke en man kunne elske. Så i stedet for at stå overfor den uundgåelige smerte ved at miste hende, så slog jeg op med den smukke og kloge Julia Roberts.
Men trods en kort romance, så er Roberts langt fra den eneste kendiskvinde, som Perry i sin tid har datet – eller ønsket at date.
I bogen står det nemlig desuden beskrevet, hvordan han oplevede en fræk seance med livsstilsguren Gwyneth Paltrow, og hvordan han i en overgang var så vild med sin medstjerne Jennifer Aniston, at det førte til en række ganske akavede scener mellem de to under optagelsen af “Venner”.