Kendte18. oktober 2023

Mattias Hundebøll har ét mål: Vil være verdens sejeste far

Tv-værten har scoret drømmejobbet i Halloween Cirkus, og han ikke er i tvivl om, hans børn vil det finde helt fantastisk
Et godt gys er lige noget for 41-årige Mattias Hundebøll.
Et godt gys er lige noget for 41-årige Mattias Hundebøll. – Jeg synes, det er fedt at blive skræmt og elsker at se gyserfilm, men min kone hader det, siger cirkusartisten.
 Foto: Kaspar Wenstrup

SKØN VIDEO: Mattias Hundebøll er blevet far igen

Duften af popcorn og savsmuld er nogle af de barndomsminder, som Mattias Hundebøll husker tydeligst.

Derfor er det også lidt af en drøm, der går i opfyldelse, når han i efterårsferien får lov at optræde i Cirkus Arena, som laver efterårsuhygge med ”Halloween Cirkus: Dracula – Verdens Største Vampyr (med mindreværd)!”.

– Tænk, at jeg får lov til at lege udklædningsfest i Danmarks største cirkustelt hele efterårsferien, lyder det fra en glad Mattias Hundebøll, da SE og HØR møder ham forud for premieren.

Her skal han være lidt uhyggelig, men mest af alt rock n’ roll med sin guitar og sang.

– Det er så sjældent, jeg kan forklare mine børn, hvad jeg egentlig laver. Men det er nemt at forklare dem, at jeg skal arbejde i cirkus 10 dage i træk, og de må komme ind og se det hver dag, og jeg skal have hugtænder og spille rockguitar. Det er jo for fedt, jubler Mattias.

Han er far til syvårige Carl-Egon, Ejner Bob på fem et halvt og Soleima på halvandet år, som han har med sin kone Marie.

– Det vigtigste for mig er at være verdens sejeste far, slår Mattias Hundebøll fast.

Det bedste Mattias ved er, at være sammen med sine tre børn. – Jeg når ikke noget, men vi er bare sammen hele dagen, og det giver meget mere mening for mig end at være på arbejde, siger den glade far til Ejner Bob, Soleima og Carl-Egon.

 Privatfoto

Mens nogle synes, at bleskift og sutteflasker sætter karriere og fremtidsdrømme på standby, så føler Mattias, livet først blev vigtigt, da han blev far.

– Jeg var sådan en, der manglede et mål i livet, før jeg blev far. Mit gamle mål var at være rockmusiker, og så tænkte jeg også, det var fedt at være tv-vært og prøve det af, siger Mattias Hundebøll, der i dag arbejder som journalist på ”Go’ Morgen Søndag”, som han tilrettelægger.

Hans allervigtigste dag er dog mandag. Der holder han nemlig fri og hjemmepasser Soleima.

– Det med at lave noget, som man virkelig synes, er værd at stå op til hver dag. Sådan har jeg det med at være far.

Sammen med sin hustru Marie Hein Plum har Mattias Hundebøll altid haft en drøm om at få mange børn. – Jeg tror faktisk ikke, vi har råd til at få flere. Det skal man både have tid og penge til. Men med tre føler jeg, man har gennemført den bane, der hedder familie.

Det koster knaster at have tre børn, derfor er det nødvendigt, at han fra tirsdag til fredag passer sit job hos Nordisk film.

– Hvis jeg kunne vælge, så var jeg hjemmegående husfar. Men det har vi ikke råd til. Jeg har fuld respekt for, at det er der mange, der ikke gider det. Men jeg er allerlykkeligst, når jeg er sammen med mine børn, siger Mattias Hundebøll, der bor i Gentofte i en slags kollektiv med sin familie, to andre børnefamilier og hans svigerforældre.

– Vi er sammen hver dag. Ungerne løber ind og ud, og når der er pres på, så knokler mine svigerforældre for os. De er gode til at skrive, hvis de lige skal ned og handle, eller hvis svigermor lige ser vores vasketøjskurv, så bliver den fikset.

– Det er guld værd. Jeg har verdens bedste svigerforældre, roser Mattias Hundebøll.

Lige om hjørnet venter premieren på Halloween Cirkus-forestillingen.

– Jeg er sådan en, der selv klæder mig ud til halloween.

Familiens mørke kælder kan indimellem skræmme Mattias lidt, når han er alene hjemme. Men det var hans søn Carl-Egon, som for alvor satte ham på prøve. – Da han var to-tre år, var der en periode, hvor han blev ved med at sige, at der var en gammel dame på hans værelse, som sad i hjørnet og græd. Der havde jeg sådan en: ”Skal vi flytte-følelse”. For hver gang man ser en gyserfilm, der starter sådan, så tænker man bare: ”FLYT”!.

– Jeg er også typen, der elsker at fortælle gyserhistorier, og nogle gange kan det godt blive for uhyggeligt. Så får mine børn mareridt, og så tænker jeg: ”Hvorfor helvede fortalte du ham også det om vareulven”, siger Mattias Hundebøll.

Så får han lidt dårlig samvittighed. Men han lover, at Halloween cirkus bliver mere sjovt end uhyggeligt.

– Jeg glæder mig til, at børnene skal opleve den duft af popcorn, og hvor fedt der er i det der runde telt. Det bliver halloween-cool, lover Mattias Hundebøll

Sponsoreret indhold