Mattias Kolstrup hemmeligt gift i Las Vegas
I over et år har den danske musiker Mattias Kolstrup båret rundt på en sød hemmelighed.
Forsangeren i det populære band Dúné har således været hemmeligt gift med sin hemmelige kæreste, der selv er musiker, siden februar sidste år.
Men fredag aften kunne han altså ikke holde den glædelige nyhed hemmelig længere. Her mødte han op hånd i hånd med sin kone, da parret sammen ankom til ELLE Style Awards.
Hans kærlighed er den 28-årige musiker Drew, der har turneret som opvarmer for både Alex Vargas og Dúné.
Og det var altså i det job, at der opstod kærlig musik mellem Drew og Mattias Kolstrup, der selv er forsanger i Dúné.
Artiklen fortsætter under billedet...
Mattias Kolstrup og musikeren Drew er blevet gift. Foto: Dan Mariegaard
Kærligheden og brylluppet har parret altså holdt hemmeligt - lige indtil i aften:
- Det ville vi gerne have for os selv. Der skete det, at vi tog til Las Vegas og blev gift sidste år uden at fortælle det til nogen overhoved i en hemmelig ceremoni. Og så holdt vi det fuldstændig for os selv indtil for nyligt, fortalte en glad Mattias Kolstrup på den røde løber, inden han tilføjede:
- Jeg er sindssyg heldig!
Parret har kendt hinanden i to år og været kæreste i næsten to år, men selv om de har kendt hinanden længe, var det alligevel lidt mærkeligt for parret at møde op sammen på den røde løber:
- Det er totalt syret og stå og snakke om det her. Men det er også fedt! Det er også lækkert at stå og snakke om, sagde Mattias Kolstrup, inden de begge tilføjede, at de ikke ved, om de vil holde en kærlighedsfest for venner og familie.
Drew var sidste forår P3's Uundgåelige med sangen ”Hard to Love”. Hun har dog ikke haft svært ved at feje benene væk under Mattias Kolstrup, og sidste år i februar blev de så gift i Las Vegas.
Du kan se interviewet med parret øverst i denne artikel.