Kendte18 timer siden

May Lifschitz fortæller detaljer om ”Vild med dans”-exit: Sådan gik det til

Den 1. november landede en kæmpe bombe i ”Vild med dans”-studiet, da May Lifschitz måtte trække sig kort inden start. Knap to uger senere taler hun ud om situationen
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
May Lifschitz er kommet sig ovenpå "Vild med dans"-chokket. Men det er ingen hemmelighed, at det tog hårdt på hende de første dage.
 Video: Martin Høien. Journalist: Nicklas Erik Lagerstorf.

LÆS OGSÅ: ”Vild med dans” trygler Hjalmer: Derfor siger han nej

I hvad der måske kan være Mads Vads sidste sæson som danser i ”Vild med dans”, så Mads Vad og dansepartneren May Lifschitz’ finalechancer rigtig gode ud.

Men de blev spoleret på få minutter, da May Lifschitz var for syg til at stille op til start.

Dagen efter satte May lidt ord på det chokerende exit, og her skrev hun, at hun var okay, men ”fuldstændig sønderknust”.

Nu har dansedarlingen haft knap to uger til at sluge skuffelsen, og da SE og HØR møder hende på den røde løber til gallapremieren på ”Dune: Prophecy”, fortæller hun også, at hun er ovenpå igen.

- Jeg har det godt. Jeg er kommet mig ovenpå chokket, jeg er kommet mig ovenpå sygdommen, og jeg er bare kommet mig ovenpå det hele.

Hvor skidt stod det til?

- Det stod ret skidt til. Jeg kunne hverken løfte en telefon, eller stå på mine egne ben. Jeg lå i et lille mørkt kammer, da de tre chefer kom ind og sagde ”det går sgu ikke”.

May Lifschitz fortæller, at de prøvede at trække den indtil 20 minutter inden programmet.

Selv havde hun også et forslag til, hvordan hun ville kunne klare at komme igennem programmet, men det blev stemt meget hurtigt ned.

- Jeg var sådan ”nej, nej, nej, jeg vil gerne på gulvet. Kan vi ikke bare sætte os til sidst”, men de kunne se på mig, at jeg ikke kom op. Og det var for det bedste, for lige efter programmet startede, gik det galt igen. Så det var simpelthen for det bedste.

- Jeg var sønderknust. Jeg græd bare og kunne ikke rigtig noget, og jeg blev båret ud af min far, der hjalp mig med at komme ud til en taxa og hjem.

Til sidst tog taknemmeligheden dog over, og med al sandsynlighed får Mads Vad og May Lifschitz alligevel lov til at danse deres paso doble, når finalen finder sted den 22. november.

Det er i hvert fald planen for nu, at parret får lov til at danse den.

Sponsoreret indhold