Kendte26. oktober 2019

Maze og Mie efter intenst forhold: - Man er sådan lidt splittet

Kemien slog gnister mellem Mie Martha Moltke og Michael Maze. Nu fortæller danseparret, at det har været godt med en tiltrængt pause efter deres exit i sidste uge
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/maze_og_moltke_hjp_1.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

Michael Maze og Mie Moltke røg ud i sidste uges "Vild med dans"-program.

Da SMS-afstemningen var slut, kunne Mikkel Kessler og Mille Funk glæde sig over at få endnu en uge i programmet.

Dermed var det et farvel til Michael Maze og Mie Moltke, der altså kun fik seks uger på hele Danmarks dansegulv.

Michael og Mie har haft god kemi på dansegulvet og i træningslokalet, hvilket man har kunne se på skærmen.

Fredag aften var parret da også sammen dukket op til "Vild med dans", der i forbindelse med "Knæk Cancer" var taget til det Kongelige Teater i indre København.

Her fortalte Michael Maze, at det har været godt med en pause.

- Vi har slappet godt af. Det har været lidt tiltrængt. Selvfølgelig man har savnet at komme ud til alle de andre og til Mie, men man er sådan lidt splittet, fortalte Michael Maze til SE og HØR.

Selvom Maze savner livet på dansegulvet, så har bordtennisspilleren også været klar på en pause fra tv-skærmen.

- Det er selvfølgelig rart, man ikke skal lære noget nyt og danse, men på den anden side, så savner man fællesskabet, lød det fra Michael Maze.

Se interviewet med Mie og Maze nedenunder:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold