McDonald's går økologisk
Hvis du ikke rigtigt har ville spise på McDonald's, fordi du ikke har vist præcis, hvor kødet kom fra, og om koen har haft det godt, så skal du smutte en tur til Tyskland.
På torsdag indfører alle tyske McDonald's-restauranter nemlig McB-burgeren, der bliver lavet på 100% økologisk oksekød fra køer opdrættet i henholdsvis Tyskland og Østrig, det skriver Burgerbusiness.com.
Burgeren indeholder udover en økologisk bøf også Lollo Biando salat, tomater, rødløg, pickles, Edam-ost og sauce.
Og som om det ikke var nok, så følger kæden op med endnu en økologisk burger den 26. oktober.
De to økologiske burgere er kun på markedet i en begrænset periode, så hvis du vil have smage på lækkerierne, så skal du besøge en af McDonald's 1500 tyske restauranter i den nærmeste fremtid.