
Medie: Albert Dyrlund hoppede over hegn
TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til heine@sh.dk - fortrolighed gives, hvis det ønskes
- Jeg vil gerne have, at folk forstår, at det her var en ulykke. Han prøvede endda at være ekstra forsigtig.
- Det kunne ske for alle, og det var ikke hans skyld.
Brød alle regler
Sådan lød det lørdag fra den amerikanske youtuber Tucker Doss, der var sammen med 22-årige Albert Dyrlund, da han onsdag styrtede i døden fra et bjerg i Italien.
Men ifølge eb.dk, der netop har besøgt området, tyder alt på, at de to filmskabere brød alle regler for, hvad man må i området.

Tydelig afspærring
Som SE og HØR tidligere har afsløret, var vandrestien i området lukket på grund af fare for nedfaldende sten.
Nu viser det sig, at der ikke kun var lukket, men også sat en tydelig og fysisk afspærring op på stedet. Og den har været der i flere år.

Afslørende sidste video: Albert hadede højder
Ignorerer advarsler
Ifølge lokale på stedet er afspærringen sat op, fordi det alene er erfarne klatrere, der må bevæge sig længere op ad bjerget.
Det er ganske enkelt livsfarligt at gå forbi afspærringen for alle andre.
Problemet er bare, at mange slet ikke respekterer advarslerne.
En liftoperatør fortæller således til avisens udsendte, at det desværre er helt normalt, at turister som Albert Dyrlund hopper over hegnet.
Ville have bedre billeder
Youtuberen Tucker Doss forklarer da også i et længere opslag på Instagram, at han og Albert gik væk fra det område, hvor turister normalt opholder sig.
Det skete angiveligt for at få bedre billeder af bjerget.
Alligevel fastholder han i opslaget, at alt foregik forsvarligt, hvilket det i dag så viser sig, tilsyneladende slet ikke var tilfældet.
