Kendte12. marts 2020

Medie: Amanda Bynes gik fra sin forlovede: Én dag senere er de sammen igen

Efter tre ugers forlovelse gik Amanda Bynes og Paul Michael fra hinanden, men bruddet varede ikke længe
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/amanda_bynes_0.jpg
 Foto: MEGA

Blot én enkelt dag efter Amanda Bynes og kæresten Paul Michael gik fra hinanden, er de sammen igen.

Alt tyder i hvert fald på, at parret har genfundet harmonien. Den 33-årige Amanda Bynes postede et billede på Instagram af hende og Paul Michael med teksten "my love".

Amanda og Paul annoncerede for tre uger siden deres forlovelse, og det var en kort fornøjelse. Kæresten nåede endda at bekræfte over for det amerikanske magasin In Touch, at parret var gået fra hinanden.

- Jeg elsker hende alligevel, hun er min bedste ven, sagde han til magasinet i weekenden.

Og det var måske bare de ord, Amanda havde brug for at høre.

Se Amanda Bynes billede her:

Artiklen fortsætter efter billedet...

Efter parret havde annonceret deres forlovelse, som de offentliggjorde på valentinsdag, florerede der rygter om, at Amanda Bynes familie absolut ikke godkendte eller accepterede, at hun havde valgt at gifte sig med Paul Michael.

Amanda mødte Paul Michael gennem en række AA-møder, og de har ifølge TMZ ikke kendt hinanden i mange måneder.

Meget bedre bliver det heller ikke af, at Amandas mor eftersigende er hendes juridiske værge, hvilket blandt andet betyder, at det ikke er muligt for Amanda at gifte sig uden moderens samtykke.

Sponsoreret indhold