Kendte17. juli 2023

Medie: Ariana Grande og Dalton Gomez skal skilles

De celebre par har været gift i to år
Noget tyder på, at en skilsmisse har været længe undervejs.
Noget tyder på, at en skilsmisse har været længe undervejs.
 Foto: Zz/AP/Ritzau Scanpix

Rygterne om en brud mellem den 30-årig sangerinde og hendes tre år yngre ejendomsmæglergemal har længe svirret i kendisland.

Og senest søndag vakte det atter opsigt, da den succesfulde popstjerne var at finde på tilskuerrækkerne til årets Wimbledon-finale uden hverken sin ægtemand eller vielsesring på fingeren.

Ifølge en kilde tæt på parret, skulle de tidligere turtelduer nu have søgt om skilsmisse. Det skriver amerikanske TMZ.

Kilden fortæller angiveligt, at Ariana Grande og Dalton Gomez har været separeret siden januar, men at de for to måneder siden forsøgte at finde sammen igen.

Noget, der selvsagt ikke var en succes.

Der er ikke noget, der tyder på, at verdensstjernen har forsøgt at skjule ægteskabsudfordringerne.

I hvert fald har hun på de sociale medier delt billeder af sig selv uden netop sin vielsesring – som således netop er en detalje, der har sat gang skilsmisserygterne.

Ariana Grande og Dalton Gomez faldt for hinanden tilbage i begyndelsen af 2020, og blot to måneder senere blev de forlovet.

Parret blev gift i maj 2021 ved en lille og intim ceremoni med blot 20 gæster og var inden brylluppet så hemmelighedsfulde omkring den store dag, at offentligheden ikke engang havde kendskab til datoen – og som Ariana således først efterfølgende afslørede i et nu slettet opslag på Instagram.

Wimbledon: Kendisser til finaleweekend

Sponsoreret indhold