Kendte30. august 2020

Medie: Brad Pitts unge model er allerede gift

Skandale eller åbent forhold? Ifølge britisk medie har Brad Pitts 27-årige flamme mand og barn derhjemme
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2020-08-30_kl._20.32.01.png
 Foto: MEGA / Ritzau Scanpix

For få dage siden blev det bekræftet, at den 56-årige Hollywood-stjerne Brad Pitt kærester rundt med den 27-årige tyske model Nicole Poturalski, efter parret blev fotograferet sammen på en romantisk ferie i Frankrig.

Men måske er historien ikke en helt klassisk kærlighedshistorie. Ifølge MailOnline har den tyske model nemlig både mand og barn i forvejen og skulle eftersigende være i et åbent ægteskab.

Ifølge det britiske medie mødte skuespilleren den smukke model på en fin restaurant i Berlin. En restaurant, som Nicole Poturalskis mand, den 68-årige Roland Mary, er ejer af.

Så smuk er hun, Brad Pitts nye flamme:

Artiklen fortsætter efter billedet...

- De er stadig gift, men du kan beskrive deres forhold som et "åbent ægteskab", siger en ven til det gifte par.

- Han har været gift adskillige gange og har fem børn. Han er ikke interesseret i negativitet eller jalousi, lyder beskrivelsen af modellens ægtemand.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/mega696562_006.jpg

Brad Pitt og Nicole Poturalski spottet i fransk lufthavn. (Foto: MEGA)

Brad Pitt og Nicole skulle angiveligt være blevet så fascinerede af hinanden, at hun kort efter deres møde i Berlin fløj til Los Angeles, hvor de blandt andet tog til en Kanye West-koncert sammen i november måned.

Et ægteskab og en dreng på syv derhjemme har dog ikke stoppet den mørkhårede skønhed fra at tage på romantisk kærlighedsferie med "Once Upon A Time In Hollywood"-stjernen.

Ifølge Us Weeklys oplysninger er Brad Pitt netop vendt hjem til Los Angeles efter en romantisk tur med Nicole på hans sydfranske slot, Château Miraval, hvor Brad Pitt og Angelina Jolie blev gift tilbage i 2014.

Sponsoreret indhold