Medie: Dater Brad Pitt og Emily Ratajkowski?

Tidligere på sommeren kom det frem, at modellen Emily Ratajkowski skulle skilles efter fire års ægteskab.
Og skal man tro OK! Magazine, så er den 31-årige model ikke single meget længere.
Ifølge det amerikanske ugeblad dater den nysingle model "i al hemmelighed" ingen ringere end Brad Pitt, 58.
– Brad havde set sig lun på Emily til Vanity Fairs Oscar-efterfest i 2020, røber en kilde til mediet.
– De var ikke i et privat område eller noget, men de talte med venner omkring dem, tilføjer insideren.

– Hun var klart "off-limits" dengang. Hun var lykkeligt gift, og det respekterede Brad, forklarer kilden.
Nu er den smækre model dog single, og nu er Pitt angiveligt slået til, hævder mediets kilde:
– Han inviterede hende ud, og hun sagde ja. Hun har altid synes, Brad er sød, og hun tænkte, at hun ikke havde noget at tabe.