Kendte7. februar 2024

Medie: Elvira Pitzner frikendt

Siden december har realitystjernen været forhindret i at forlade Dubai. Men nu er hun ifølge Ekstra Bladet, der er til stede ved retten, frikendt
Opgave: Gallapremiere på BarbieTid og sted: Imperial kl. 17.00
Elvira Pitzner er frikendt for utroskab.
 Foto: Dan Mariegaard

LÆS OGSÅ: Elvira Pitzner ankommet i retten

Realitystjernen Elvira Pitzner er blevet frikendt for utroskab i Dubai.

Det samme er hendes ven, Mortada Haddad.

Det oplyser deres forsvarer, Noura Taysser, til Ekstra Bladet, kort efter, at de er kommet ud af retten i Dubai onsdag formiddag lokal tid.

På spørgsmålet om, hvornår Pitzner og Haddad kan få deres pas tilbage og forlade Dubai, lyder svaret fra advokaten ifølge Ekstra Bladet "soon (snart, red.)".

Elvira Pitzner, som blandt andet er kendt fra tv-programmet "Diamantfamilien", blev i begyndelsen af december fængslet i Dubai.

Hun blev senere løsladt, men hun har ikke kunnet rejse ud af landet, da hendes pas blev inddraget.

Det er reality-stjernens iranske ekskæreste - bokseren Milad Saadati - der har anklaget hende for utroskab.

Han har påstået, at Elvira Pitzner og Mortada Haddad er kærester, men det har de to nægtet.

Elvira Pitzner og Milad er islamisk gift, og med et islamisk ægteskab underlægger man sig sharialoven. I De Forenede Arabiske Emirater betyder det derfor, at man under artikel 356 kan anklages og dømmes for utroskab.

Sponsoreret indhold