Medie: Joe Jonas og Sophie Turner forbereder sig på skilsmisse

LÆS OGSÅ: Joe Jonas indrømmer indsprøjtninger
De fandt sammen i 2016, blev forlovet året efter, blev gift i 2019 og har alt imens fået to børn sammen.
Men nu tyder det på, at Joe Jonas og Sophie Turner snart skal nyde tilværelsen uden hinandens selskab.
Ifølge sladdermediet TMZ er der en vaskeægte hollywoodskilsmisse under opsejling, da Joe Jonas er i gang med at forberede papirerne, der vil sikre ham en singletilværelse.
Mediet skriver, at kilder tæt på parret påstår, Joe Jonas har kontaktet minimum to skilsmisseadvokater.
De samme kilder fortæller, at parret har haft ”seriøse problemer” i minimums seks måneder.

Den seneste tid er Joe Jonas ikke blevet set med sin vielsesring på fingeren. Desuden har parret solgt deres bolig i Miami blot et år efter, de købte den.
Det er dog ikke mere end to uger tre uger siden "Game of Throne"-stjernen lagde et billede op på sin Instagram-profil, hvor hun holder i hånd med sin mand.
Der har ikke været nogen officiel udmelding fra hverken Sophie Turner eller Joe Jonas, der heller ikke er vendt tilbage på TMZ’s henvendelse.
Parret blev forældre for anden gang i sommeren 2022, da de fik deres anden datter. To år forinden havde parret budt deres første datter, Willa, velkommen.