Kendte8. juli 2024

Medie: Margot Robbie er gravid

People skriver, at "Barbie"-stjernen skal være mor for første gang
Margot Robbie.
Margot Robbie.
 Foto: Mario Anzuoni/Reuters/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Margot Robbie skal lave "The Sims"-film

Lykken er stor hos Margot Robbie.

For "Barbie"-stjernen Margot Robbie er gravid, og hun skal være mor for første gang.

Det bekræfter flere unavngivne kilder over for People.

Den 34-årige australske skuespillerinde skal have barnet sammen med ægtefællen, filmproduceren Tom Ackerley, som hun har været gift med siden 2016.

People har forsøgt at få en kommentar fra repræsentanter for både Margot Robbie og Tom Ackerley i forhold til graviditeten, men det har i skrivende stund ikke været muligt.

Margot Robbie og Tom Ackerley, 34, blev gift i december 2016 under en ceremoni i den australske strandby Byron Bay.

De annoncerede aldrig deres forlovelse for offentligheden.

De mødte hinanden tilbage i 2013 på filmsettet til "Suite Française" og begyndte efterfølgende at date.

Sponsoreret indhold