Medie om Morten Schnedler Grundsøe: Kaos i TV 2-kendis' forretninger
LÆS OGSÅ: Her er de 12 kendte i "Korpset"
Hvis man siger jægersoldat, er forventningerne til både kontrol over tingene og etikken tårnhøje.
Men ifølge Ekstra Bladet er både etik og kontrol under standarden i de private forretninger, som den tidligere jægersoldat Morten Schnedler Grundsøe har drevet.
I en række tilfælde har kunder, som har betalt dyrt for at komme på overlevelsesture med den nye TV 2-instruktør i programmet "Korpset", nemlig måtte trække ham i både retten og i klagenævn for at få nogle af deres penge retur.
Og kunderne har i flere tilfælde fået penge og medhold, fordi der ganske enkelt ikke har været styr på tingene, skriver Ekstra Bladet.
Hovedpersonen selv er dog meget afvisende over for kritikken, som han mener skyldes ren brødnid over hans nye tv-rolle.
Han forklarer også, at han ikke længere arrangerer rejser.
Hos TV 2 kalder man informationerne for "nye" og "trælse", men det ændrer ikke på, at tv-stationen fortsat vil bruge den tidligere jægersoldat som instruktør.