Medie: Shawn Mendes og Camila Cabello går fra hinanden – igen
Hvad er det nu man siger? Aldrig gå tilbage til en fuser.
Det kan være, det syngende par Shawn Mendes og Camila Cabello har lært det, efter de nu for anden gang går fra hinanden.
Ifølge The Sun skulle de to nemlig været gået fra hinanden, blot seks uger efter, de fandt sammen igen efter deres første brud.
Den canadiske sanger og hitmageren fra Havana var ellers blevet spottet sammen til en Taylor Swift koncert den 26. maj efter deres brud i 2021, men nu er det igen slut for 24-årige Mendes og 25-årige Cabello.
– Shawn og Camila har en masse historie, og de testede vandede igen, efter de kom tilbage i hinandens liv, fortalte en kilde tæt på parret, dengang romancen stadig var varm.
Men varmen blev til gløder, der endte med at slukke, kan kilden også fortælle.
– Det var bare en ”fling”, og de har stoppet det nu. De fandt ud af, det nok var en fejl at give forholdet endnu en chance. Der var en grund til, det sluttede mellem dem i første omgang.
Parret fandt første gang sammen i sommeren 2019 og var sammen igennem hele pandemien, indtil de splittede i slutningen af 2021.
Så tog de lige seks uger nu og her, men nu skulle det være klart. De to finder ikke sammen igen.