Kendte14 timer siden (opd. 14 timer siden)

Medie: Unge kvinder blev "tilbudt" til danske forfattere

Det store danske forlag Lindhardt og Ringhof beskyldes i mediet Frihedsbrevet for at have tilbudt unge kvindelige ansatte til forfattere for at få dem til at udgive bøger - nu vil forlaget kulegrave påstandene, som det dog fortsat har svært ved at genkende
Forfatter og tidligere radiovært, Hassan Preisler bakker op om kritikken mod det store danske forlag Lindhardt og Ringhof. Men han har også selv et ansvar, lyder det.
Forfatter og tidligere radiovært, Hassan Preisler bakker op om kritikken mod det store danske forlag Lindhardt og Ringhof. Men han erkender også selv at have et ansvar.
 Foto: Susse Wassmann

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til tip@seoghoer.dk

“Alfonseri” af unge, kvindelige ansatte, som blev stillet til rådighed for stjerneforfattere for at få dem til at udgive deres bøger hos forlaget.

Det er de anklager, som nu har ramt det hæderkronede danske forlag Lindhardt og Ringhof, som tirsdag besluttede at få ekstern hjælp til at kulegrave.

Det sker, selvom forlaget fortsat har meget svært ved at genkende de anklager, som det nu udsættes for. Det samme kan en række forfattere heller ikke, skriver Berlingske.

Men den nu tidligere ansatte Mathilde Friese fortæller sin historie med flere grænseoverskridende oplevelser og en giftig kultur på forlaget til Frihedsbrevet. Hun er i dag gift med chefredaktøren for Ekstra Bladet, Knud Brix.

Og ifølge hende var det angiveligt normalt, at forfattere på forlaget kunne få selskab af unge kvindelige ansatte som en del af medarbejderplejen.

Og hun bakkes op af forfatter Hassan Preisler, som er en af de mænd, der har benyttet sig af tilbuddet om at "få unge kvinder stillet til rådighed".

- Hvad fanden skal man i virkeligheden kalde det her?

- Jeg tænker for mig selv, at det ligner en form for alfonseri, når jeg ser tilbage på det, siger Hassan Preisler til Frihedsbrevet.

Ifølge Hassan Preisler kunne han vælge, hvilke kvindelige ansatte fra Lindhard og Ringhof han eksempelvis ville spise middag med, hvis han skulle på restaurant i forbindelse med sin bogvirksomhed.

Der var en underforståethed af, at man kunne få, hvem man ville, fortæller Preisler til Frihedsbrevet.

Lindhardt og Ringhof afviser som nævnt beskyldningerne og mente i sidste uge, at både Mathilde Friese og Hassan Preisler er på et hævntogt, da de ikke længere er ansatte på stedet. Men nu kommer undersøgelsen altså.

Ny anklage: Dansk tv-vært onanerede foran kvinde

Ifølge Mathilde Friese blev hun som 27-årig sendt alene i et sommerhus med en kendt tv-vært af forlaget - angiveligt for at “hjælpe” den populære vært med at begynde på at skrive sin biografi.

Men i månederne op til sommerhusturen var hun begyndt at modtage mange upassende beskeder fra tv-værten, fortæller hun til mediet.

Derfor gik den unge ansatte Mathilde Friese til sin chef hos Lindhardt og Ringhof og fortalte om beskederne fra TV-værten, som hun synes, var grænseoverskridende.

Men der blev ifølge Mathilde Friese aldrig taget hånd om situationen, og hun fik ingen hjælp eller støtte.

Allerede i bilen begyndte TV-værten at gøre sig tilnærmelser, lyder hendes påstand i dag.

Mathilde Friese vidste ikke, hvad hun skulle gøre, fortæller hun til Frihedsbrevet. Da de nåede frem til sommerhuset, begyndte han at kysse hende.

Efter de var gået i seng for at være friske til arbejdet dagen efter, sneg TV-værten sig pludseligt ind på Mathilde Frieses værelse midt om natten.

Mens han læste højt af en bog, onanerede han foran hende, siger hun til Frihedsbrevet. Hun lod som om, hun sov og håbede på, at han ville gå igen, når han var færdig. Det gjorde han også.

Tv-værten, hvis navn er udeladt i artiklen, siger til Frihedsbrevet, at han ikke genkender udlægningen af episoden fra sommerhuset, men at han “respekterer” den. Han undskylder og skriver, at han tager situationen meget alvorligt, hvis han har overskredet Mathilde Frieses grænser.

Sponsoreret indhold