Kendte6. september 2019

Medina afslører detaljer fra "Toppen af poppen"

Popdronningen Medina er lige nu aktuel i det populære TV 2-program ”Toppen af poppen”. Nu afslører den 36-årige sanger, at det tog hende noget tid at takke ja til oplevelsen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2019-09-06_kl._12.27.04.png
 (Foto: Mikael Rieck/TV 2)

De spurgte ikke bare én, to, tre, fire, fem eller seks gange.

Faktisk havde folkene bag ”Toppen af poppen” fat i Medina hele syv gange, før popdronningen var overtalt.

Det fortæller hun i dag til DR:

- I starten blev jeg faktisk vildt irritabel, fordi jeg ikke kunne overskue at sige ja til det. På ti minutter gennemgik jeg hele følelsesspektret fra at synes, det var spændende, til at blive angst, til at blive irriteret og så endte jeg med at tænke: 'Det her kan jeg godt!

Hun fortæller, at hun de seneste år ikke havde følt sig klar rent personligt og professionelt. Årsagen var, at hun følte sig misbrugt af medierne.

- Jeg tror bare, jeg var nået til et punkt, hvor jeg følte mig distanceret fra mine fans, fordi jeg føler mig misbrugt af medierne, og derfor har trukket mig lidt. Så jeg havde brug for at connecte igen, både med mig selv, men også stole på, at jeg er god til det, jeg gør - og turde vise det, siger Medina til DR.

I ”Toppen af poppen” fortolker Medina musik fra sine ”med-toppere”, der i denne sæson består af Anders Blichfeldt, Carl Emil Petersen og Kwamie Liv.

Selv om hun altså takkede nej i de seks første omgange, fortryder Medina ikke et sekund i dag.

- Nu er jeg simpelthen så glad for, at jeg har gjort det, og ikke mindst de mennesker, jeg har gjort det med, for de er simpelthen de dejligste mennesker i hele verden. Det har været en god oplevelse, siger hun til DR.

Sponsoreret indhold