Kendte15. oktober 2021

Medina klar med personlig og rørende sang: - De sværeste følelser at dele

Det er en mere privat side af Medina, man kommer tæt på i hendes nye single
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Popstjernen Medina lukker op for nogle af de svære følelser, hun har som pårørende til sin syge søster.

Det gør hun på et nyt nummer med titlen "Lige Bange", og ifølge den 38-årige sanger, er det "den sværeste sang at skrive, de sværeste følelser at dele."

- At fortælle andre, at man kan være lige så bange som pårørende, er noget vi deler for lidt med hinanden. Denne sang har taget mig det meste af livet at få sat ord på, skriver "Kun for mig"-sangeren på sine sociale medier.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20200128_dm_soeren_le_schmidt_018.jpeg
 Foto: Dan Mariegaard

(Foto: Dan Mariegaard)

- Taget mange år før jeg var klar til at dele, men jeg kan mærke, at tiden til at dele dette med jer, er nu, fortsætter hun.

Lillesøsteren Michala har stort set hele sit liv kæmpet med alvorlige psykiske problemer, og hun har af flere omgange været indlagt i forbindelse med sygdommen.

Det har Medina tidligere talt ud om i forbindelse med et stort interview med magasinet ELLE sidste år.

Dengang kunne hun også fortælle, at hun var ved at optage en dokumentar, der efter planen får premiere i 2022. I dokumentaren kommer Michala også til at medvirke.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

Medina ønsker at vise de udfordringer, der kan være som patient og pårørende, når det kommer til det danske psykiatriske behandlingssystem.

- Det er okay at være bange, og det er okay ikke altid at være den stærkeste. Min kære søster; du gør mig til et bedre menneske og jeg elsker dig hver eneste dag, skriver Medina videre i opslaget.

Efter kommentarfeltet sin Medinas opslag at bedømme bliver der taget godt imod tonerne på det noget mere personlige nummer, hvor linjerne "indrømmer at jeg er lige så bange / Tingene skræmmer mig / Ligesom mørket skræmmer mig" går igen.

- Tak, skriver tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt.

- Lyder fantastisk, følger popsangeren Thomas Barsøe op.

Medina er midterbarn i en søskendeflok på tre.

Sponsoreret indhold