Medina overrasker: Toner frem på skærmen

I aften bliver musikåret 2024 fejret ved det traditionsrige prisshow P3 Guld, som løber over skærmen på DR1 kl. 21:30.
Hvis du skal se med hjemme fra stuen, så kan du glæde dig til at opleve de to hitmagere MØ og Medina give den hele armen, når de begge skal optræde til showet.
I år er samtidig 10-året for, at MØ modtog P3 Prisen ved P3 Guld i 2014.
P3 Guld hylder især de nye danske musiktalenter, så på scenen kommer også Annika, der netop har været P3’s Uundgåelige med nummeret ”Så længe jeg er sexy” og Aphaca, som er aktuel med ”Smelter under månen”.
Showet sendes direkte på P3, DRTV og DR1 klokken 21.30.
De nominerede er…
Aftenens helt store højdepunkter er naturligvis prisuddelingerne.
Herunder kan du se, hvilke artister, der er nominerede i de tre kategorier:
P3 Lytterhittet:
- Blæst: Elsker dig så meget
- Uro: Godthåbsvej
- Medina: Giv mig alt
- Benjamin Hav & Ella Augusta: Første dag
- Tobias Rahim & D1MA: Bellevue
P3 Talentet:
- Aphaca
- Dos Santos
- Kundo
- Ella Augusta
- Annika
P3 Prisen:
- Lamin
- Pil
- Guldimund