Kendte8 timer siden

Medinas mand har købt sin egen bolig

Malo Chapsal har købt rækkehus i Kokkedal - Medina står ikke på skødet
Medina, Malo Chapsal
Malo har købt et nyt hus - uden Medina.
 Foto: Dan Mariegaard

Medinas mand Malo Chapsal har fundet sin egen lille bolig.

Ifølge Tingbogen har den 32-årige premierløjtnant købt et rækkehus på 124 kvm i nordsjællandske Kokkedal.

Medina, 42, er ikke nævnt i skødet.

Malos nye hjem ligger i denne nyrenoverede ejendom.
Malos nye hjem ligger i denne nyrenoverede ejendom.
 Foto: Google Maps

Boligen er da heller ikke i en prisklasse, som Medina beskæftiger siger med. Malo har betalt 3,6 mio. kr. for det beskedne rækkehus, som er i to etager og rummer fem værelser.

Malo Chapsal overtog nøglerne 1. marts.

Medina og Malo Chapsal har i et år forsøgt at sælge deres villa i Hørsholm til en pris på 17,5 mio. kr. - villaen blev fjernet fra markedet i januar. Et salg er endnu ikke tinglyst og både Medina og Malo er stadig tilmeldt på adressen.

Og mens Jonas Vingegaard havde fru Trine med til weekendens kulturbal hos kong Frederik og dronning Mary, så ankom Medina mutters alene - uden sin ægtefælle Malo Chapsal.

Medina og hendes ti år yngre mand har været sammen siden 2018. De har sammen sønnerne Tyler Rose, som kom til verden i starten af 2021, samt Elliot Rose, som er to år.

Medina har tidligere dannet par med kollegaen Christopher.

SE og HØR har talt med Malo Chapsal, som oplyser, at han ingen kommentarer har.

Sponsoreret indhold