Det er ikke nogen hemmelighed, at Megan Fox og Machine Gun Kelly er et par, der formår at trække overskrifter.
Den 35-årige skuespillerinde og den tre år yngre rapper dukker i tide og utide op i sexede par-outfits på røde løbere, mens de ligeledes har delt yderst private detaljer om deres sexliv.
Ikke desto mindre formår parret nu at chokere atter engang.
Det sker i et interview med Glamour, hvor Megan Fox afslører, at hun og Machine Gun Kelly godt kan lide at drikke hinandens blod.
Hun fortæller til det britiske magasin, at parret gør det i forbindelse med specifikke ritualer.
- Jeg vil vædde med, at folk nu vil forestille sig, at vi sidder med store drikkebægre som i "Game of Thrones", når vi drikker hinandens blod, men det er altså bare nogle få dråber, siger hun og fortsætter:
- Men ja, vi indtager hinandens blod fra tid til anden af rituelle årsager.
Artiklen fortsætter under billedet...
Megan Fox og Machine Gun Kelly på den røde løber. Foto: MEGA
Første gang, Megan Fox nævnte bloddrikkeriet, var i januar, da hun afslørede, at hun og Machine Gun Kelly var blevet forlovet.
I den forbindelse drak de nemlig blod for at fejre den store begivenhed.
I interviewet med Glamour understreger skuespillerinden dog, at hun og Machine Gun Kelly har et "kontrolleret indtag" af hinandens blod.
- Det er kontrolleret på den måde, at vi deler et par dråber med hinanden og drikker dem, siger hun og fortsætter:
- Han er dog meget meget mere ukontrolleret og kaotisk og er næsten villig til at skære sin brystkasse op med glas, mens han siger: "Her, tag min hele sjæl".
Megan Fox understreger dog, at Machine Gun Kelly - indtil videre - endnu ikke har skåret sin brystkasse op, men blot har nøjedes med at give hende de føromtalte dråber.