Melissa Bentsen deler billede i tårer: - Føler mig som en tikkende bombe
LÆS OGSÅ: Melissa Bentsen afslører overraskende "Forræder"-BFF
Livet går op og ned.
Det er budskabet i den "Forræder"-aktuelle influencer Melissa Bentsens seneste opslag på Instagram.
Her har den 27-årige influencer delt et billede af sig selv i tårer sammen med et hudløst ærligt skriv, hvor hun fortæller, at hun føler sig som en tikkende bombe.
- Det er ikke altid som det ser ud på sociale medier. Jeg er endnu engang inde i en af de perioder hvor jeg føler mig som en tikkende bombe hvad angår tåre. Det ene tidspunkt er jeg mega glad og det andet kan jeg næsten ikke trække vejret i gråd.
Melissa Bentsen fortæller videre, at hun er klar over, at hun ikke sidder alene med den følelse, og hun håber derfor, at hendes opslag kan være med til at hjælpe andre i lignende situationer.
- Livet går op og ned. Gode og dårlige stunder. Og der skal være plads til at være ked af det, lige så vel som der skal være plads til at rejse sig igen.
Influenceren understreger samtidig, at det ikke er falskt, når hun viser sit store smil frem på de sociale medier, da hun er en glad pige.
Men hun vil ikke skjule, at tristheden også rammer hende.
- Jeg vil gerne være menneskelig & gennemsigtig med jer, slutter influenceren sit opslag af med.
Du kan læse hele opslager herunder: