Kendte9. februar 2024

Melvin og Josephine snød hele Danmark: Derfor gjorde vi det

Alle troede, at Josephine Højbjerg og Melvin Kakooza var blevet kærester, men kendisserne tog fusen på hele Danmark. Nu fortæller EchoPrisen-værterne hvordan
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
I interviewet her fortæller Josephine Højbjerg om, hvordan hun og Melvin Kakooza snød hele Danmark til at tro, at de var kærester.
 Video: Kaspar Wenstrup

LÆS OGSÅ: MELVIN KAKOOZA DELER RØRENE VIDEO EFTER HJERNETUMOR

Hele Danmark så det for sig. Et nyt kendispar tog form, da Josephine Højbjerg og Melvin Kakooza begyndte at dele kærlige billeder af hinanden.

Men de to darlings narrede pressen og deres mange følgere, for skuespilleren og multitalentet skulle "bare" være værter sammen til EchoPrisen, som løb af stablen i går.

Da SE og HØR mødte Josephine og Melvin, spurgte vi naturligvis ind til deres kærlighedsmediestunt.

- Jeg havde en fest med det. Jeg synes, det var fantastisk at tage fusen lidt på folk, siger Josephine og uddyber grinende:

- Der var nogle, der blev lidt skuffede, da de fandt ud af, at vi ikke var et par, så undskyld til dem.

Josephine Højbjerg, Melvin Kakooza
Josephine fik en hæderlig værtsdebut til EchoPrisen, og som altid var Melvin knivskarp.
 Foto: Hanne Juul

Melvin nød også at tage røven på danskerne og især pressen. Han er dog overrasket over, hvor hurtigt det gik, at folk så et nyt kendispar for sig.

- Det er jo virkelig lidt, der skal til, før folk tror alt muligt, siger komikkongen Kakooza til SE og HØR.

Samtidig løfter han sløret for en af de mange, mange, mange spørgsmål og kommentarer, han har fået fra følgere, venner og bekendte.

- Jeg blev spurgt, om jeg var blevet den nye prins i nissernes rige. I kan slappe af derude, Danmark, det er jeg ikke, slår Melvin fast med et stort smil.

Multitalentet Melvin vil dog ikke ud med, om han er single, da SE og HØR spørger ind til kærligheden.

Sponsoreret indhold