
Mette Abildgaard afslører: Jeg er gravid

LÆS OGSÅ: Søren Pape smilede til det sidste
Den seneste tid har været forbundet med stor sorg for Mette Abildgaard, der i marts mistede sin kære kollega og ven Søren Pape.
Men midt i mørket er der også lys for den konservative folketingspolitiker.
Mette Abildgaard er nemlig gravid med sit tredje barn. Det afslører hun over for BILLED-BLADET.
Søren Papes tragiske død har af gode grunde taget hårdt på den 35-årige politiker, og til tider har Mette Abildgaard helt glemt, at hun venter sig.
- Torsdag aften fortalte vi sammen vores to døtre, at de skulle være storesøstre. De var jublende lykkelige. Det var en lykkestund, man gemmer i hjertet. Fredag aften var jeg førstehåndsvidne til, at Søren faldt om og måtte ringe 112. Det har været en følelsesmæssig rutsjebane, fortæller hun til mediet.

Mette Abildgaard, der bevidst har ventet med at dele den lykkelige nyhed, fortæller, at hun heldigvis nåede at indvie Søren Pape i babyplanerne.
Sammen med manden Jens Jacob Juulsager har Mette Abildgaard i forvejen døtrene Esther Marie og Laura på henholdsvis fem og tre år.
Men det kommende ønskebarn, der efter planen melder sin ankomst sidst på sommeren, bliver en dreng, afslører politikeren.