Mette Abildgaard ringede 112: Pludselig gik Søren Pape i stå
LÆS OGSÅ: Det sidste han oplevede, var et stort bifald
– Opkaldet på min telefonliste viser, at det var klokken 17.26, at Søren faldt om, og jeg fik 112 i røret. I dag måtte vi indse, at håbet var ude, og vi har mistet Søren for altid.
Sådan beskriver Mette Abildgaard i et længere Facebook-opslag det skæbnesvangre øjeblik, hvor Søren Pape fik en hjerneblødning.
Det skete fredag. Lørdag klokken 13.13 døde den konservative formand.
– Han var i gang med det, han elskede allermest. Han talte politik, med kæmpe engagement og store armbevægelser, den Søren vi kendte og elskede. Men pludselig gik han i stå, skriver Mette Abildgaard, der fik 112 i røret.
Søren Pape blev kørt til Odense Universitetshospital fra Vejen, men stod ikke til at redde.
– Naturligvis er vi alle i kæmpe chok og ubeskrivelig sorg. Søren var først og fremmest et godt menneske. Et kristent menneske, og det afspejlede hans værdier. Han var tålmodig og tilgivende, prøvede at se det gode og værdifulde i alle mennesker. Han var betænksom og ubeskriveligt omsorgsfuld over for sine medmennesker, særligt sine elskede forældre. Mine tanker er virkelig hos dem i dag, skriver Mette Abildgaard videre.
– Han kæmpede for sine værdier og for et bedre Danmark. Af et godt hjerte. Jeg vil savne Søren som menneske, som ven og fortrolig og som partiformand. Han gav os troen på, at partiet kan meget mere, og han gav aldrig op. En ukuelig fighter. Lige til det sidste.
Læs hele opslaget her: