Kendte14. juni 2023

Mette Bluhme Rieck forlod tv-studiet i tårer: Nu sætter hun ord på

Et indslag kom tirsdag aften lidt for tæt på for den garvede "Aftenshowet"-vært Mette Bluhme Rieck. Nu forklarer hun, hvorfor hun blev så påvirket
DRs TV-vært Mette Bluhme Rieck måtte kortvarigt forlade "Aftenshowet"-studiet for at sunde sig. 
DRs TV-vært Mette Bluhme Rieck måtte kortvarigt forlade "Aftenshowet"-studiet for at sunde sig.
 Foto: Ritzau Scanpix

Det blev en følelsesladet udsendelse, da ”Aftenshowet” (link fjernet)løb over skærmen tirsdag aften.

I studiet sad Julian Holberg for at fortælle om begrebet ”ventestorg”, der har ramt ham i tiden efter, hans mor blev diagnosticeret med demens.

- Jeg bliver lige lidt rørt, lød reaktionen indledningsvist i interviewet, da Julian netop havde svaret på tv-værternes første spørgsmål.

Herefter måtte Mette Bluhme Rieck trække vejret en ekstra gang, før hun fortsatte:

- Jeg har selv været i samme situation, og jeg kender jo det her manuskript, så det overrasker mig faktisk ret meget, lød det fra Mette, inden hun bad sin medvært Nola Gaardmand om at fortsætte interviewet.

Til Ekstra Bladet forklarer den 40-årige DR-vært, hvorfor hun blev så berørt.

- Jeg har ikke haft demens tæt på, men oplevede på samme vis at miste min mor gradvist, da hun tabte til kræften. Det er mere end ti år siden, men vores gæst, Julian, satte i aften ord på nogle følelser og en skam over nogle af de følelser, der bragte mig direkte tilbage til hendes sygeseng, og jeg blev pludselig overvældet. Sorg har bare ikke en forældelsesfrist. Det bliver bedre, men aldrig det samme, siger hun til avisen.

Der var mange tårer i studiet tirsdag aften.

Også Helle Thorning-Schmidt blev tydeligt berørt, da hun fortalte om sin svigermor, som er ramt af Alzheimers.

- Jeg kan relatere 100 procent til det, for min svigermor har også Alzheimers, og vi får hende aldrig tilbage. Nu begynder jeg også at græde, sagde Helle Thorning-Schmidt.

Du kan se hele indslaget her (link fjernet).

Sponsoreret indhold