Mette Cornelius kan score kassen på hussalg
HØR HVORFOR METTE OG MANDEN SÆLGER NU I VIDEOEN HEROVER
LÆS OGSÅ: Mette Cornelius deler stort nyt med ægtemanden
Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget.
Det kan også gælde en fyring.
Sportsværten 43-årige Mette Cornelius, som forleden blev fyret fra Discovery, kan nemlig se frem til en fortjeneste i millionklassen, når hun og ægtefællen Jes Mortensen får solgt deres Hellerup-villa, som de netop har sat til salg.
Parret vil have 9.995.000 kroner for den klassiske rødstenvilla fra 1928 med røde tegl, karnapper og sprossevinduer. Boligen er på 198 kvadratmeter. Dertil kommer en kælder på 99 kvadratmeter.
Da parret for fem år siden købte ejendommen var prisen 6,9 millioner. På papiret er der derfor udsigt til en fortjeneste på over tre millioner kroner - minus omkostninger til istandsættelse, forbedringer og ejendomsmægler.
Mette Cornelius' mand Jes Mortensen, 46, mistede tidligere på året jobbet som kommunikationschef for FCK og nu starter parret deres egen virksomhed indenfor medie-træning.
Se mæglerens beskrivelse og billeder af Mette Cornelius' hus her.