Kendte24. april 2020

Mette F. skyr ingen midler: Benhård boss

Giftigt opgør mellem Frederiksen og Brostrøm udspiller sig under coronakrisen. Typisk Mette, mener ekspert.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mette_f.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Det kan godt være, at Mette Frederiksen smiler og virker sød og rar. Men når kameraerne er slukket, kan hun også være en barsk og benhård leder, der ikke er bleg for at uddele skideballer.

Det fortæller politisk kommentator, Søs Marie Serup.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/soes_marie_seerup.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Politisk kommentator Søs Marie Serup, 45, forklarer, at Mette leder med en vis kynisme. (Foto: Dan Mariegaard)

– Ligesom Fogh kan hun også være meget hård ved de mennesker, hun arbejder sammen med. Det er jo en af de ting, der har forfulgt hende – historierne om, at hun er en meget hård leder, og at hun godt kan finde på at skælde folk ud i større forsamlinger.

Det kan du også se med historien om Søren Brostrøm. Der går hun ikke i vejen for at svinge krabasken i andres påsyn. Det kunne Fogh også finde på. Det der med at ydmyge topmedarbejdere, siger hun.

Konflikten, Serup taler om, handler om et opgør mellem sundhedsmyndighederne og regeringen under coronakrisen. Regeringen har ifølge blandt andet Berlingske været utilfreds med teststrategien og indkøb af værnemidler. Ifølge avisen endte det med, at Mette Frederiksen på et telefonmøde med adskillige andre deltagere gav Søren Brostrøm en skideballe af rang. Myndighederne skulle stramme op, havde Mette sagt.​

Og selv om det er typisk Frederiksen-stil, så skal hun passe på med den fremtoning.

Frygtregime

– Det er en form for frygtregime. Og i forhold til regeringschefer er det altså voldsomt effektivt. Hvis du er øverst i hierarkiet, slipper du nemmere af sted med det der. Men man skal passe på med det i længden, og du skal passe på med at gøre det ved andre populære personer.

Hvis Mette Frederiksen er den mest populære person i Danmark lige nu, så er Søren Brostrøm den anden mest populære, forklarer Søs Marie Serup.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/mette_f_2_0.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Søren Brostrøm, 54, fik på et telefonmøde at vide, at han “skulle stramme op”... (Foto: Ritzau Scanpix)

Mettes benhårde stil blev grundlagt længe inden krigen mod covid-19. Da hun var justitsminister i Thorning-regeringen, endte en stribe medarbejdere i ministeriet med at møde op i sort på grund af behandlingen af en departementschef.

Alt for hård

– Der er mange historier fra både justits- og beskæftigelsesministeriet. I beskæftigelsesministeriet blev der indført en regel om, at enkelte medarbejdere ikke skulle sidde direkte over for ministeren. At alt skulle gå gennem mellemledere, fordi hun simpelthen var for hård, fortæller Serup og tilføjer:

– Hun tøver ikke. Hun vil selv beskrive sig som værende meget pragmatisk og parat til at træffe de rigtige beslutninger i en hård tid. Der er andre, der vil sige, at hun på en måde mangler en bremse.

Den helt private Mette Frederiksen hører vi meget lidt om. Både før coronakrisen og nu.

Kontrolleret billede

– Hun er kontrolleret og afmålt. Derfor er der også mange, der har sammenlignet hende med Anders Fogh Rasmussen. Vi får ikke meget af den private Mette, og det, vi får, er meget bevidst.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/mette_f_1.jpg
 (Foto: Hanne Juul)

Billedet er helt kontrolleret, når det gælder statsministeren. Hun smiler gerne, men hun er benhård bag facaden, forlyder det. (Foto: Hanne Juul)

Da hun var syg i starten af valgkampen, fik vi at vide, at hun var vild med romkugler. Hun kører på cykel på arbejde, hun har været ude at slå græs iført gummistøvler. Eller at hun lige har bagt flutes til aftensmad. Det er et meget bevidst billede, vi får, af en statsminister, der går meget op i at fortælle, at hun er fuldstændig ligesom alle os andre, siger Søs Marie Serup og forklarer:

– Virkelig gode brands er jo bygget på noget, der er sandt. Og Mette ER ret almindelig og lever et ret almindeligt dansk liv. Men det er klart, at man kan ikke være blevet statsminister, hvis man ikke har noget ualmindeligt og ekstraordinært. For det er jo ikke alle, der bager flutes og klipper græs, der ender som statsministre. Der gemmer sig også et ambitiøst menneske, der jo også rummer en vis grad af kynisme, for ellers når man ikke til det niveau.

Sponsoreret indhold