Mette Helena Rasmussen og kæresten går fra hinanden

Mette Helena Rasmussen er ikke længere sammen med sin kæreste, Asbjørn.
Det afslører hun selv på en række stories på sin Instagram-profil, hvor hun tydeligvis er berørt af situationen.
Her fortæller hun med våde øjne, at det er lang tid siden beslutningen blev taget, men at det er rigtigt forbi nu, da parret har hentet deres ting hos hinanden og afleveret hinandens nøgler.
– Nu er det forbi sådan rigtigt. Jeg synes, det er afsluttet på en ordentlig måde.
– Jeg fik lov at beholde malerbukserne med knæpuder. Det bliver underligt. Jeg er ked af det, men også glad, siger den meget berørte tv-dommer.
Vil gerne dele det
Mette Helena Rasmussen siger derudover, at både Asbjørn og hendes venner havde sagt til hende, hun ikke behøvede at dele sin nye singlestatus med omverdenen.
Det følte hun dog, at hun gerne ville.
– Jeg tænkte, at jeg gerne ville dele det jer, siger hun, mens at hun i en tekst på en story skriver, at følgerne også var med dengang, at forholdet startede.
Derudover beder hun om ro respekt for sin situation.
Mette Helena Rasmussen nåede at være sammen med Asbjørn i næsten fire år.
Den 40-årige tv-kendis har to børn på 10 og 15 år fra tidligere forhold.
